Vælg en side

Vietnam Experience

Oplevelsesture i Asien

Vietnam Experience

Vietnam – 12 dage

Med gyldne templer, turkisblåt vand, gule rismarker og farvet silke, er Vietnam en eksplosion af farver.

Oplev kokospalmer, sukkerplantager og lokalbefolkningen iført deres velkendte hatte i Mekong-deltaet, besøg flydende markeder, cykl gennem den gamle bydel i Hoi An, nyd varmen fra solens stråler i Nha Trang, og sejl gennem Halong Bay i den traditionelle Junk boat. Vietnam er virkelig et land, hvor øst møder vest og med denne oplevelsestur får du virkelig det bedste med dig.

Rejsefakta

Pris fra kr. 11.195,- per person

Prisen inkluderer:

  • 9 nætter på 3-stjernet hotel, 1 nat på lokalt guesthouse, 1 nat på et cruise
  • 3 indenrigsflyvninger
  • Al transport til de inkluderede aktivideter
  • En erfaren og professionel turguide, samt engelsktalende lokalguider
  • Sightseeing i de største byer, samt information om samtlige destinationer
  • Lokale skatte og afgifter
  • 11 morgenmad, 3 frokost og 2 aftensmad
  • Cruise i Mekong Delta og Halong Bay
  • Mekong Delta fiskeoplevelse
  • Et besøg til Cu Chi Tunnels, Notre Dame Cathedral, General Post Office & Presidential Palace, samt War Remnants Museum i Ho Chi Minh
  • Cykeltur fra hotel til Hue’s Imperial Citadel og Thien Mu Pagoda

Prisen inkluderer ikke:

  • Fly t/r Danmark – Vietnam
  • Ikke-inkluderede måltider
  • Valgfri aktivideter
  • Evt. visum
  • Rejseforsikring og rejsevaccinationer
  • Drikkepenge til guider og chauffører

Højdepunkter:

  • Oplev tre destinationer, der er med på Verdensarvslisten
  • Overnatningscruise i Halong Bay
  • Cykl gennem Old Quarter i Hoi An
  • Kør gennem Hai Van pass mellem Hoi An og Hue
  • Udforsk forskellige laguner og koraller

Klik på kortet for å se større bilde

Dagsprogram

Dag 1: Ho Chi Minh City

Start dit Vietnam-eventyr i Ho Chi Minh City, byen der stadig bliver kaldt Saigon. Ho Chi Minh City er en storbymetropol, som også kaldes «Paris of the Orient» efter franskmændenes indflydelse. Du kan opleve ægte vietnamesisk stil, men også steder, der har været stærk påvirket af USA efter Vietnamkrigen.

Dag 2: Ho Chi Minh City – Mekong Delta

De næste to dage sejler vi ind i Mekong Deltaet i en traditionel båd og oplever Vietnams vigtigste risproducerende område. Du vil opleve lokale frugtplantager, flydende markeder samt dagligdagen for de mennesker, der bor i Mekong Deltaet. Lær mere om den lokale industri på et besøg til en lokal rispapirfabrik. Derudover vil du også opleve de lokale traditioner på et tehus og nyde en autentisk frokost hos lokalbefolkningen. Senere vil lokale musikere optræde inden vi spiser et hjemmelavet måltid på det lokale guesthouse, hvor vi overnatter.

Dag 3: Mekong Delta – Ho Chi Minh City

Vi skal op og i gang med dagen, hvor vi vender næsen tilbage mod Ho Chi Minh City via Viet Congs legendariske tunneller i Cu Chi. Vi kommer til at se fælder, skjulte døre og nogle af de 250 km lange tunneller som de vietnamesiske modstandsfolk gravede med håndkraft. Disse blev lavet for at undslippe fare og overraskende angreb fra fjenden. Hvis du tør kan du gå ned i de smalle tunneller og opleve hvordan det var under krigen. I dag er der en friaften og du kan lave lige det du har lyst til. Hvorfor ikke nyde det lokale køkken i selskab med dine nye rejsekammerater.

Dag 4: Ho Chi Minh City – Nha Trang

I dag vil du høre mere om Vietnams historie, mens vi kører rundt i Ho Chi Minh. Du vil få mulighed for at se Notre Dame Cathedral (et levn fra det franske styre), Presidential eller Reunification Palace (tidligere Vietnams politiske hjerte, hvor landets tidligere ledere har siddet). Lær mere om hvorfor tabet af denne bygning markerede Saigons fald under Vietnamkrigen. Du vil også få mulighed for at besøge War Remnants Museum for at lære mere om Vietnamkrigens ofre.

Om eftermiddagen flyver vi til badebyen Nha Trang, der er berømt for sine gyldne strande, turkise vand og sjove vandsportsaktivideter. Interesseret i et mudderbad? Så er dette stedet for dig. Prøv en tur i et mineralmudderbad og i de varme kilder. I aften burde du spise fisk og skaldyr, prøv eventuelt frisk hummer, rejer eller fish’n’chips.

 

Dag 5: Nha Trang

Dagen er til fri disposition, så fordyb dig i den afslappende strandlivsstil. Glem ikke at spise masser af frisk ananas eller andre tropiske frugter fra området. Prøv en massage og læg dig ned på stranden for derefter at blive afkølet i det Sydkinesiske Hav. Hvis du ønsker at se mere af området kan du deltage i dagens frivillige aktividet, nemlig et bådcruise. Båden stopper flere forskellige steder og du vil få mulighed for at snorkle og få en afkølende dukkert i det turkisblå vand. Om aftenen kan du nyde det pulserende natteliv i Nha Trang, eller tag plads på baren Sailing Club og se solen forsvinde ned over vandet.

Dag 6: Nha Trang – Hoi An

Om morgenen har vi en kort flyvning til Da Nang, før vi sætter os i bussen og kører til Hoi An. Hoi An er en relativ lille by med en spændende historie. Med indflydelse fra Japan, Kina, Vietnam og Europa har denne tidligere havneby en usædvanlig blanding af arkitektoniske stilarter. Vælg mellem en cykel- eller gåtur med guide gennem den gamle bydel, der står opført på UNESCOs verdensarvsliste.

Eftermiddagen er til fri disposition, slap af ved hotellets pool, eller hvorfor ikke få en skrædder til at sy noget helt særligt kun til dig. Hoi An er kendt for sine smukke og farverige tekstiler, samt dygtige skræddere. Før du ved af det, rejser du videre med en helt ny garderobe. Har du et stykke favorittøj? Tag det med dig så du kan få lavet en nøjagtig kopi, blot i en anden farve eller noget andet stof. Når solen er ved at gå ned cykler vi ud til de nærliggende rismarker og traditionelle hjem, før vi følger floden tilbage til byen. I dag har du mulighed for at deltage i et madlavningskursus, hvilket vi virkelig kan anbefale. Spis den mad du laver og få opskriften med hjem.

Dag 7: Hoi An

Endnu en dag på egen hånd, og brug den gerne på at opleve mere af Hoi An og dens omgivelser. Du kan også besøge ruinerne til «Hindu temples of the Champa Empire at My Son». Disse templer er med på UNESCOs verdensarvsliste og blev bygget mellem 4. og 14. århundrede. Ellers kan du bruge dagen på at slentre rundt i den gamle bydel, hvor du finder gallerier, antikvidetsbutikker og mange andre butikker. Lokalbefolkningen bruger stadig traditionelle metoder til at lave keramik, silkevævning og træskærerarbejde. Gå en tur langs den historiske havnefront hen til det lokale marked og fortsæt gennem boder, der sælger håndvævede kurve, medicinske urter og lokale specialiteter. Eller hop på cyklen og tag en tur til stranden (ca. 45 minutter) gennem Hoi Ans omgivelser eller tag den nemme løsning, taxa (ca. 15 minutter). Hvis du bliver sulten eller tørstig er der mange fede cafeer, der serverer god mad og drikke. Ønsker du at slappe helt af, så skal du tage turen til et af de mange massagesteder.

Dag 8: Hoi An – Hue

I dag hopper vi atter på bussen og på vejen til den tidligere kejserby Hue, kører vi gennem “Pass of the Ocean Clouds”. Hav dit kamera klart da vi på køreturen kan opleve en utrolig kystudsigt og bølgende bakker. Vi starter vores ophold i Hue med et besøg til Tu Duc Mausoleum, hvor vores lokale guide vil give dig historien om «Poet Emperor» og gamle begravelsesritualer. Tag dig tid til at udforske alle statuer, farverige kunstværker, dekorerede pavilloner, smukke haver og lotusblomsterdamme. Næste stop er Thien Mu Pagoda, der er Vietnams højeste religiøse bygning. Lær mere om legenden bag bygningen og hændelserne omkring den berygtede buddhistiske Hue massakre.

Dag 9: Hue – Hanoi

Vi hopper på endnu et fly, som tager os med til Hanoi, Vietnams hovedstad. Hanoi er helt anderledes fra Ho Chi Minh City, og kombinerer fransk stil med kinesisk kultur og vietnamesisk vitalitet. Denne by har en romantisk og levende tidslinje og hele byen opfattes som et levende friluftsmuseum. Hotellet ligger midt i byens travle «Old Quarter» – this is the place to be! Den gamle bydel har været Hanois kommercielle centrum siden det 15. århundrede og er pakket tæt ind på få kvadratkilometre. En labyrint af gyder, købmandsgårde og butikker fyldt med varer for enhver smag.

Din guide vil tage dig med til nogle af de 36 handelsgader der findes her – hver gade med speciale i forskellige produkter. Undslip de travle gader med et besøg til Temple of Literature – en stille oase af indhegnede haver, rødlakerede søjler og gyldne drager. Templet er næsten 1000 år gammelt og er Vietnams vigtigste konfucianske helligdom og historiske lærdomsanstalt.

Om eftermiddagen kan du tage en tur til «French Quarter», slentre ned af de brede boulevarder, inspireret af Paris, og opleve de tilskoddede herskabshuse, balkonerne og andre rester fra den gamle kolonitid. Leder du efter det ægte Vietnam? Find en stol og hæng ud med de lokale på en af de mange fortovscafeer.  Betragt hverdagslivet, bestil en bia Hoi (fadøl) og de lokaleretter som for eksempel luc lac (krydret oksekød med peber «stir fry»), dau chien ron (stegt tofu) eller nom ngo sen (lotusstilkesalat).

 

Dag 10: Hanoi – Halong Bay

Det første vi gør her til morgen er at besøge Mausoleet af Ho Chi Minh – tidligere præsident i Vietnam. Derefter kører vi til den fantastiske Halong Bay, hvor vi går ombord på en kinesisk junk boat, hvor vi skal sove den kommende nat. Halong Bay er på UNESCOs verdensarvsliste og med alt det du kommer til at se og opleve, er det ikke underligt at dette sted er kommet med på listen.

Slap af på soldækket og nyd udsigten over grotter, lagunder og tætte skove. Båden passerer skjulte bugter, stejle klipper og betagende strande før vi ankommer til Sung Sot hulerne, hvor vi går i land og nyder den fantastiske udsigt. Tilbage på båden sejler vi videre, før vi stopper og får os en svømmetur i en afsondret idyllisk lagune. Vi lægger anker ved Dao Ti Top for at nyde en overvældende solnedgang. I aften kan du nyde frisk fisk og skalddyr sammen med gruppen, før du ligger dig til at sove i kahytten, der er udstyret med air-condition.

 

Dag 11: Halong Bay – Hanoi

Efter en afslappende dag og en solid morgenmad hopper vi på en lokal båd for at udforske en lille skjult grotte og måske se en af de mange aber, der bor på øen. Vi sejler tilbage til havnen og kører tilbage til Hanoi. Hvis du vil se mere af Hanoi, så henvend dig til din guide for flere tips. Noget du burde opleve er Hanois verdensberømte «water puppet» show, en underholdende tradition fra Red River Delta regionen.

Dag 12: Hanoi

Afrejse efter morgenmaden. Hvis du ønsker at opleve mere af Vietnam, hjælper vi dig gerne.

Billeder

Mere information om turen

Rejsetype
In-Depth Explorer – Live like a local

Antal deltagere
Maks 35 – gennemsnitlig 22.

Aldersgruppe
18 – 35 år.

Er du i tidsnød? Vælg i stedet Vietnam Highlights, den samme rejseplan (fra dag 3), men er blot to dage kortere. Du springer over Mekong Delta og rejser direkte til Nha Trang med gruppen.

Flere oplevelsesrejser i Asien

tjek ut andre spændende oplevelsesrejser i Asien!

Annapurna Circuit Trek

Oplevelsesture i Asien
Pris fra kr. 8.850,-
13 heftige dage med aktiv vandring. Du kommer til at vandre gennem rododendronskove, isolerede landsbyer og bjerglandsbyer.

Kolkata to Goa by Rail

Oplevelsesture i Indien
Pris fra kr. 14.625,-
Tag toget gennem Indien og oplev højdepunkter som Taj Mahal, naturskønne Darjeeling, hellige Varanasi og kulturelle Rajasthan.

PADI Dykkerkursus – Thailand

Oplevelsesture i Asien
Pris fra kr. 3.295,-
Er livet ikke bedre under havoverfladen? Nu får du chancen for at finde ud af, om det er sandt.

Bangkok to Singapore on a Shoestring

Oplevelsesture i Asien
Pris fra kr. 8465,-
Læn dig tilbage og nyd strande i verdensklasse i det sydlige Thailand, før du bliver afkølet i Cameron Highlands i Malaysia. På denne 2 ugers tur bliver du introduceret til tre forskellige og mangfoldige nationer – samt regionens tre mest levende og pulserende byer.

Manila to Boracay on a Shoestring

Oplevelsesture i Asien
Pris fra kr. 8.175,-
Næste gang du skal på eventyr, så vælg noget, der er anderledes. Meget anderledes! Disse ti dage på den nordlige halvdel af Filippinerne vil give dig oplevelser for livet.

Vietnam on a Shoestring

Oplevelsesture i Asien
Pris fra kr. 6150,-
Fra kaotiske Ho Chi Minh City til charmerende Hoi An, den kejserlige by Hue, pulserende Hanoi og den smukke Halong Bay, har denne tur noget for enhver smag.

Everest Base Camp Trek

Oplevelsesture i Asien
Pris fra kr. 8465,-
Everest er mere end bare et bjerg og trekket til base camp er mere end en almindelig vandretur. Du følger en rute, der af nogle, kaldes for «trinnene til himmelen».

Bangkok to Bali on a Shoestring

Oplevelsesture i Asien
Pris fra kr. 17.320,-
Spis ris nudler i skæret fra gadelygterne i Bangkok, og gå rundt mellem rismarkerne og templerne i Java – dette storslåede eventyr rummer nogle af de bedste sider af Sydøstasien.

Crater Lake & Mount Bromo Adventure

Oplevelsesture i Asien
Pris per person fra kr. 4370,-
Hvis du har begrænset med tid og ønsker at opleve de spektakulære vulkaner på den østlige del af Java, er denne 3 dages oplevelsestur lige noget for dig.

Thai Island Hopping Adventure

Oplevelsesture i Asien
Pris fra kr. 4595,-
Fordyb dig i Bangkoks storbyslivsstil og oplev fantastiske strande på denne 14 dages oplevelsestur, som vil give dig en masse fede minder for livet. På turen fra Bangkok til Phuket, vil du komme til at se nogen af Thailands smukkeste øer, så som Koh Tao, Koh Phangan og Koh Phi Phi.

Cambodja & Vietnam on a Shoestring

Oplevelsesture i Asien
Pris fra kr. 10.775,-
Start din tur i Thailands hovedstad, Bangkok, en by, der aldrig sover, og slut af i Vietnam og Hanois livlige gader. Tilføj Cambodja og du får en tur, der er pakket med eventyr, byer og hvide strande.

Cambodja on a Shoestring

Oplevelsesture i Asien
Pris fra kr. 5385,-
Oplev det beundringsværdige syn af Angkor Wats ruiner og nyd det klare, turkise vand ved Sihanoukville. Nyd de mange skatte, Cambodja har at tilbyde på denne 10 dages tur fra Thailand via Cambodja til Vietnam.

Indien on a Shoestring

Oplevelsesture i Asien
Pris fra kr. 8.300,-
Oplev charmen og mystikken i dette utrolige land. Fra monumenterne i Delhi til farverige områder i Rajasthan – oplev det bedste af det nordlige Indien på 3 uger.

Hong Kong til Beijing

Oplevelsesture i Asien
Pris: fra 8.640 kr
Du vil få mulighed for at nyde det ægte Kina på en unik samt en økonomisk overkommelig måde. Nyd komfortable, rene og sikre værelser på denne rejse, der tager dig gennem Kina i selskab med ligesindede.

Japan Unrivalled

Oplevelsesture i Japan
Pris fra kr. 28.940,-
Sig Konnichiwa til hjemlandet for sushien, samuraierne og saken. Dette er vorers nye hotte desnination…vidunderlige Japan!

Golden Triangle

Oplevelsesture i Asien
Pris fra kr. 4.615,-
Turen er for dig med begrænset tid til at besøge dette fantastiske land, men som stadig ønsker at få det vigtigste med dig.

Delhi to Kathmandu Adventure

Oplevelsesture i Asien
Pris fra kr. 7310,-
Indien og Nepal er to lande du bare må opleve, og denne tempofyldte 15 dages tur vil give dig en følelse af, at du lever hver dag til fulde.

Indochina Discovery

Oplevelsesture i Asien
Pris fra kr. 16.550,-
Oplev Indokinas hjerte og sjæl på denne rejse gennem 4 forskellige lande. Oplev Halong Bay med båd og cykl gennem Vang Vieng.

Få hjælp til rejsen

Vores rejsekonsulenter hjælper dig gerne med inspiration, gode råd og planlægning af en rejse ud fra dine ønsker. Vi tror på at personlig rådgivning og udveksling af erfaringer er nøglen til at finde den rejse, der passer perfekt til dig.

Brug skemaet herunder eller tag direkte kontakt med en af vores rejsekonsulenter.

Vil du vide mer

Vil du vide mere om Vietnam Experience?

Send os en forespørgsel, så tager vi kontakt til dig så hurtigt som mulig.

Sending

Steffen Gjødesen

Salgssupervisor

steffen@statravel.dk
Tlf. 86 20 45 26

Jonas Albæk

Salgschef

jonas@statravel.dk
Tlf. 86 20 45 21

Ohm Narasak Strobel

Rejsekonsulent

ohm@statravel.dk
Tlf. 86 20 45 25

Nyhedsbrev fra STA Travel

Vær den første til at modtage kampagnetilbud og eventyrlige rejsetips fra hele verden.

close-link