Vælg en side

Roadtrip i Australien

Roadtrip

Roadtrip i Australien

For mange backpackere er det det ultimative at rejse gennem Australien på egen hånd. Ved at bestille en autocamper får du både overnatning og bil i samme pakke, og du har frihed til at gøre, lige hvad der passer dig. Vælger du i stedet at leje en bil, kan du køre lige derhen, hvor du vil, og holde ind på små moteller langs vejen eller parkere ved et hostel, der ligger centralt i byen. 

Vi tilbyder mange forskellige typer af både udlejningsbiler og autocampere i Australien. De fleste autocampere er tilpasset backpackere og unge mennesker, så de er overkommelige i prisen. Nedenfor kan du læse mere om nogle af de udvalgte rejseruter, du kan vælge imellem.  

Forslag til din næste roadtrip 

Melbourne – Adelaide

Rejs fra Melbourne til Adelaide langs Australiens fantastiske sydøst kyst. Cruise langs Great Ocean Road, stop ved de berømte surfersteder Torquay og Bells Beach og oplev de verdensberømte tolv apostle. Gå endelig ikke glip af en tur ud til Kangaroo Island for at opleve det unikke australske dyreliv på tæt hold.  

Melbourne – Lorne – Port Fairy – Coonawarra – Robe – Victor Harbor – Adelaide

Anbefalet rejsetid: 5 – 10 dage

Eventyr på vestkysten 

Opdag smukke hvide strande, koralrev, autentiske fiskelandsbyer og nationalparker på denne imponerende rejse langs Western Australia Coral Coast. Herefter fortsætter turen nordpå mod Darwin via Eighty Mile Beach syd for Broome, hvor man kan opleve naturvidundere i Karijini National Park og Katherine Gorge. 

Perth – Geraldton – Kalbarri – Shark Bay – Monkey Mia – Carnarvon – Coral Bay – Exmouth – Karijini National Park – Pardoo – Broome – Derby – Fitzroy Crossing – Halls Creek – Kununurra – Katherine – Darwin

Anbefalet rejsetid: mindst 21 dage 

Great Ocean Road

Følg den verdensberømte Great Ocean Road og stop i skønne kystbyer som Torquay, Anglesea, Warrnambool, Port Campbell og Apollo Bay. Her får du set de kendte 12 apostle samt London Arch og Loch Ard Gorge. På vejen hjem kører du gennem the Grampians og byen Ballarat, der opstod efter 1800-tallets guldfeber. 

Melbourne – Torquay – Lorne – Port Fairy – Halls Gap – Melbourne

Anbefalet rejsetid: 4 -7 dage

Red Centre

Svøm i Glen Helen Gorge, lyt til legenderne fra Dreamtime, gå en tur langs kanten af Kings Canyon og se solopgangen over Uluru. Rejs gennem den naturligt røde øde ørken og bliv klogere på historien bag Arrente folket og deres område, hvor de har boet i 20.000 år. Gå heller ikke glip af det uforglemmelige eventyr gennem Australiens ”Red Centre”. 

Alice Springs – West MacDonnell Range National park – Finke Gorge National park – Watarrka National park – Uluru-Kata Tjuta National park – Alice Springs

Anbefalet rejsetid: 5 – 7 dage

Grand Pacific Drive

Grand Pacific Drive starter i Royal National park, der ligger syd for Sydney og går hele vejen ned til Sapphire Coast lige ved grænsen til staten Victoria. Denne 140 kilometer lange strækning byder på både regnskov, den ikoniske Sea Cliff Bridge og herlige kystbyer som Wollongong, Shellharbour, Kiama og Shoalhaven. Du bestemmer selv, om du vil fortsætte til Melbourne i Victoria eller køre tilbage til Sydbey via Canberra. Hvorfor ikke tage et stop i hovedstaden, når du alligevel er på roadtrip? 

Sydney – Royal National park – Wollongong – Shellharbour – Kiama – Shoalhaven – Southern Highlands – Eurobodalla – Sapphire Coast – Canberra – Sydney

Anbefalet rejsetid: 7 – 14 dage

For strandløven

Er du ude efter at bade og slikke sol? Så må du ikke gå glip af denne rejserute. Her kombineres storbyer med små skjulte perler, samtidig med at du får to af Australiens mest ikoniske oplevelser med dig, nemlig Fraser Island og Whitsundays. 

Brisbane – Moreton Bay – Sunshine Coast – Hervey Bay & Fraser Island – Bundaberg – Gladstone – Rockhampton – Yeppoon – Mackay – Airlie Beach

Anbefalet rejsetid: 14 – 20 dage

Fra syd til nord 

Følg i fodsporene på pioneren John McDouall Stuart, når du rejser fra Adelaide til Darwin på Explores Highway. Oplev byen Cooper Pedy, der i hundrede år har stået for størstedelen af verdens produktion af opaler, og derfor kaldes for verdens opal hovedstad. Gå også en tur rundt i Uluru i selskab med en aborigin guide og tag en vandretur til toppen af Kings Canyon. Svøm i det krystalklare vand i Litchfield National park, før eventuret fortsætter i det tropiske Darwin. 

Adelaide – Port Augusta – Coober Pedy – Alice Springs – Uluru-Kata Tjuta National Park – Kings Canyon – Alice Springs – Tennant Creek – Daly Waters – Katherine – Adelaide River – Darwin

Anbefalet rejsetid: 14 – 21 dage

Den klassiske østkyst 

På denne rute opdager du nogle af Queenslands største kystattraktioner, lige fra det verdensberømte Great Barrier Reef til verdens største sand ø, Fraser Island. Snup en nat eller to i Whitsundays, før du cruiser videre ud til Magnetic Island. Glem endelig heller ikke at tage et stop i surferbyen Byron Bay. Køreturen fra Brisbane til Sydney byder på mange fantastiske strande, rolige byer og kraftfulde regnskove. 

Cairns – Townsville – Airlie Beach – Mackay – Rockhampton – Bundaberg – Fraser Island – Brisbane – Gold Coast – Byron Bay – Coffs Harbour – Port Stephens – Central Coast – Sydney

Anbefalet rejsetid: 21+ dage

Få hjælp til rejsen

Vores rejsekonsulenter hjælper dig gerne med inspiration, gode råd og planlægning af en rejse ud fra dine ønsker. Vi tror på at personlig rådgivning og udveksling af erfaringer er nøglen til at finde den rejse, der passer perfekt til dig.

Brug skemaet herunder eller tag direkte kontakt med en af vores rejsekonsulenter.

Vil du vide mer

Vil du vide mere om Roadtrip i Australien?

Send os en forespørgsel, så tager vi kontakt til dig så hurtigt som mulig.

Sending

Steffen Gjødesen

Salgssupervisor

steffen@statravel.dk
Tlf. 86 20 45 26

Jonas Albæk

Salgschef

jonas@statravel.dk
Tlf. 86 20 45 21

Ohm Narasak Strobel

Rejsekonsulent

ohm@statravel.dk
Tlf. 86 20 45 25

Nyhedsbrev fra STA Travel

Vær den første til at modtage kampagnetilbud og eventyrlige rejsetips fra hele verden.

close-link