Vælg en side

Rejsevilkår for STA Travel

Navn ifølge pas:

Venligst kontroller at fornavn og efternavn, der fremgår af rejseplanen, stemmer overens med fornavn og efternavn i dit pas. Dette er meget vigtigt i forhold til flybilletter og eventuelle visa, og ved eventuelle uoverensstemmelser bedes du tage kontakt til din rejsekonsulent med det samme. Bemærk, at det i mange tilfælde ikke er muligt at ændre navn på flybilletten, og det er kundens eget ansvar at tjekke at alle navne er korrekte. STA Travel er ikke ansvarlig for omkostninger forbundet med eventuelle navne uoverensstemmelser.

Betaling af rejsen:

Venligst bemærk, at de fleste flybilletter er så restriktive, at de skal betales umiddelbart efter bestilling. Derudover opkræves normalt et depositum på 20 % af det samlede landarrangement.

Det er muligt at betale rejsen med kreditkort direkte over telefonen hos STA Travel. Vi kan modtage følgende danske kreditkort: Dankort, VisaDankort og MasterCard. Dankort og VisaDankort er gratis at betale med, hvorimod vi opkræver et gebyr på 2% (jvf. Lov om Betalingskort m.v., §20) af rejsens samlede pris, hvis der betales med MasterCard.

Depositum er i visse tilfælde muligt ved mere end 12 uger til afrejse. Kontakt din rejsekonsulent for regler og betingelser

Restbeløbet forfalder normalt til betaling 12 uger før afrejse med mindre andet er oplyst. Ved bestilling af rejser mindre end 12 uger før afrejse forfalder hele rejsens pris til betaling umiddelbart efter bestilling. Overholdes fristen ikke for betaling af restbeløbet bortfalder aftalen og kunden mister sit eventuelle depositum.

Skatter og Afgifter:

Kursændringer, oliepriser og andre forhold kan påvirke prisen på skatter og afgifter helt frem til billetten udstedes. Eventuelle stigninger ved udstedelse af billetten, der måtte forekomme fra flyselskaberne, opkræves af kunden.

Ændringer efter rejsen er betalt:

Hvis det er muligt at ændre i landarrangement efter alt er booket og bekræftet, vil der blive opkrævet et ændringsgebyr på kr. 750 per person per ændring, plus eventuelle gebyrer fra vores samarbejdspartnere. Hvis det er muligt at foretage navne- eller datoændringer på flybilletten vil der blive opkrævet et ændringsgebyr på kr. 750 per person plus eventuelle gebyrer fra flyselskaberne.

Flystrækninger

Du skal benytte alle flystrækningerne på din billet. Hvis du ikke benytter en strækning, vil resten af dine flystrækninger blive slettet uden kompensation. Det kan altså ikke lade sig gøre at undlade enkelte dele af flybilletten, ej heller mod et evt. gebyr med mindre andet er oplyst af STA Travel.

Afbestilling:

Hvis ikke andet fremgår af ordrebekræftelsen gælder følgende regler:

1). Ved afbestilling mere end 14 dage før afrejse, bliver der beregnet et ekspeditionsgebyr på 20 % af rejsens samlede pris, plus alle gebyrer fra vores samarbejdspartnere. (Gebyrerne er ofte meget høje).

2). Ved afbestilling mindre end 14 dage før afrejse kan hele rejsens pris opkræves. (Det er mere undtagelsen, hvis vi kan skaffe et beløb tilbage så tæt på afrejse).

OBS: Bemærk at de fleste flybilletter og enkelte landarrangementer ikke kan refunderes. Vi anbefaler derfor, at alle rejsende tegner en afbestillingsforsikring der dækker HELE rejsens pris og som dækker udgifter ved egen sygdom, akut sygdom i nærmeste familie, tilskadekomst mm., der betyder, at man ikke kan rejse. Husk det er den rejsendes eget ansvar at tjekke med sin afbestillingsforsikring hvor højt et beløb den dækker og om den derved dækker hele rejsen købt hos STA Travel.

Rejsegarantifonden:

STA Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har nummer 2287.

Mangler der opstår under rejsen:

Hvis kunden mener, at der er grund til at klage eller kan påvise mangler under rejsen, skal klagen omgående rettes til leverandøren på destinationen (for eksempelvis et hotel), således at fejl/mangler kan udbedres eller problemet kan løses. Hvis der ikke findes en løsning på problemet, må dette påpeges skriftligt med underskrift fra leverandøren til STA Travel, således at STA Travel undervejs på rejsen kan undersøge problemet med leverandøren og evt. afhjælpe med det samme. Eventuelle uenigheder kunden og STA Travel imellem, vil blive afgjort ved dansk ret.

Pakkerejser mm:

STA Travels vilkår bygger på Lov om Pakkerejser for de rejser, der falder ind under definitionen. En pakkerejse består af flybillet og landarrangement som eksempelvis hotel, udlejningsbil, autocamper, ture m.v.

Ved salg af flybilletter og andre produkter alene, som derved ikke danner en pakkerejse, optræder STA Travel kun som agent for flyselskabet eller den aktuelle leverandør. Alle krav i forbindelse med den slags rejser skal rettes direkte til den aktuelle leverandør.

Pas, visum og rejseforsikring:

Det er den rejsendes eget ansvar at have pas og visum i orden inden afrejse. STA Travel anbefaler at tjekke op på Udenrigsministeriets hjemmeside om visum er påkrævet til de lande der besøges. Passet skal  være gyldigt i minimum 6 måneder efter hjemkomst til Danmark.

Husk gyldigt pas og rejseforsikring. Vi anbefaler at tage en kopi af pas og medbringe på rejsen i tilfælde af, at man skulle miste sit pas. Det er desuden en god idé at sætte sig godt ind i vilkårene i din rejseforsikring. STA Travel tilbyder en super rejseforsikring i samarbejde med Europæiske eller Gouda Rejseforsikring.

Mange lande kræver, at den rejsende kan fremvise en gyldig udrejsebillet ved indrejsen i landet. På Udenrigsministeriets hjemmeside fremgår regler for de enkelte lande om dette punkt.

Der kræves visum til Australien. STA Travel er behjælpelig med at lave et 3 måneders turistvisum til vores rejsende. Alle danske statsborgere, der rejser til USA skal registrere sig elektronisk på forhånd. Dette kan gøres på følgende hjemmeside: https://esta.cbp.dhs.gov/esta senest 3 dage før afrejse fra Danmark.

Forbehold:

Samtlige priser, der er oplyst i kataloger, prislister, websider og andre tryksager er med forbehold og kan ændres uden varsel. Ændringer i valutakurser, oliepriser eller andre forhold, som STA Travel ikke har indflydelse på, kan muligvis belaste kunden.

Bagage:

Normalt kan du medbringe 20 kilo i check-in bagage og 7 kilo i håndbagage. Tjek med STA Travel eller ved  flyselskabet for bagagereglerne for din rejse. Husk altid at mærke din bagage med tydelig navn og adresse.

Medicin & Vaccinationer:

Receptfri medicin kan frit medbringes på rejsen. Hvis du medbringer receptpligtig medicin, bør du anskaffe en engelsk erklæring fra din læge som dokumentation på medicinen. For information om vaccinationer kontakt din læge eller se www.ssi.dk for aktuel information.

Kreditkort eller kontanter:

Det mest udbredte betalingsmiddel er kreditkort. En smule lokale kontanter kan også anbefales. Kontakt din bank hvis du ønsker flere oplysninger.

Indrejseformular:

På flyet udleveres et indrejseskema til visse lande som skal udfyldes. Dette skema skal afleveres i tolden.

Lokale lufthavnsafgifter

Visse lande opkræver en lokal udrejseskat når man forlader landet. På Udenrigsministeriets hjemmeside fremgår regler på det punkt for de enkelte lande.

Internationalt kørekort

Skal man køre bil i udlandet, anbefaler STA Travel, at man altid anskaffer sig et internationalt kørekort. Dette kan anskaffes ved Borgerservice og er obligatorisk i mange lande.

Toldbestemmelser:

Det er altid den rejsendes ansvar at overholde gældende toldregler. Hvis du er i tvivl, kontakt venligst det pågældende lands ambassade.

Genbekræftelse af flybilletter:

STA Travel anbefaler at alle strækninger på rejsen kontrolleres senest 72 timer før afgang for at få de seneste tidsændringer. Dette kan gøres online på www.checkmytrip.com. Det er den rejsendes eget ansvar at holde sig opdateret omkring tidsændringer på rejsen.

Nyhedsbrev fra STA Travel

Vær den første til at modtage kampagnetilbud og eventyrlige rejsetips fra hele verden.

close-link