Vælg en side

The Inca Trail

Oplevelsesture i Sydamerika

The Inca Trail

Peru – 7 dager

Det her er en af vores mest populære ture i denne region. Turen er for dig, der vil kombinere kulturelle højdepunkter som Sacred Valley med udfordringen i at gå en af verdens mest kendte vandreruter.

Under den fire dage lange Inca Trail vil du opleve en fantastisk kombination af ruiner og bjerglandskab.

Rejsefakta

Pris fra kr. 7.950,-

Prisen inkluderer:

  • Guidet tur til Sacred Valley
  • Besøg et lokalt «women weaving project» som G Adventures støtter
  • Frokost på en restaurant Huchuy Qosco, der også er et projekt, støttet af G Adventures 
  • 4-dages Inca Trail med lokal guide, kok og portere (bærere)
  • Biologisk nedbrydelige sæbeprodukter til brug på Inca Trail
  • Hotel (3 nætter), camping (3 nætter)
  • 6x morgenmad, 4 x frokost, 3 x aftensmad
  • Al transport mellem destinationerne og til/fra inkluderede aktiviteter.

Prisen inkluderer ikke:

  • Fly t/r Danmark– Cusco
  • Måltider, der ikke er angivet
  • Valgfrie aktiviteter
  • Evt. visum
  • Rejseforsikring og vaccinationer
  • Drikkepenge til guider og chauffører

Højdepunkter:

  • Udforsk ruinerne i Sacred Valley
  • Lær mere om livet for de lokale
  • Besøg lokale markeder
  • Gå den berømte rute på Inkastien til Machu Picchu
Kort: The Inca Trail

Klik på kortet for at se et større billede

Dagsprogram

Bemærk! Vi tilbyder alternativer til Inca Trail. Hvis Inca Trail er udsolgt, vil de rejsende få tilbudt et alternativ, der lyder på at gå Lares Trek i stedet. Rejsende, som ikke har mulighed for at gå, eller ikke ønsker at gå, kan tilbringe to dage ekstra i Cuzco, før de rejser til Machu Picchu.

Inca Trail er lukket i forbindelse med vedligeholdelse hvert år i februar. I denne periode går de rejsende Lares Trek i stedet. Ruterne kan også blive lukket på andre tidspunkter af året på grund af vejrforhold eller andre omstændigheder, som vi ikke er herre over. Hvis det skulle blive aktuelt, vil rejseruterne blive ændret for at give de rejsende den bedste og mest trygge rejse.

Dag 1: Cusco
Cusco

Cusco

Ankomst i Cuzco, hvor der er tid på egen hånd efter check-inn på hotellet. Repræsentanter fra G Adventures vil holde et møde om aftenen. (Nøjagtig tid og sted vil blive givet ved ankomst til hotellet).

Man kan nemt tilbringe en uge i Cuzco og det omkringliggende område, så ankom gerne en dag eller to, før oplevelsesturen starter. Her er mange ting, man kan se og lave, så vores bedste råd til dig er at udforske Cuzco til fods – husk gode sko og kort!

Dag 2: Cusco – Ollantaytambo
Ollantaytambo

Ollantaytambo

I dag rejser vi videre til Ollantaytambo. På vejen derhen har vi mulighed for at tage på en valgfri tur ind forbi Sacred Valley, hvor vi kan se de imponerende Pisac-ruiner, eller man kan tage til håndværksmarkedet (kun på markedsdage) eller ta turen forbi vævefabrikken, som ligger i området.
Ollantaytambo er en af de større inkaruiner i området, og den vil give os en lille smagsprøve på, hvad vi senere har i vente, når vi ankommer til Machu Picchu. Her har vi mulighed for at tage med på en guidet tur. Træd et skridt tilbage i tiden ved disse Inkaruiner, som fortsat bærer præg af sin gamle storhed i form af landbrugsterrasser, gamle lagerbygninger og Temple Hill.

Inca Trail – Dag 3: Ollantaytambo – Wayllabamba Camp

Vi rejser videre fra Ollantaytambo til KM 82, hvor Inca Trail begynder. Den fire dage lange vandretur på Inkastien til Machu Picchu er fysisk udfordrende, men den er så absolut det hele værd. Udflugten er krævende, men har man en almindelig god form, er det en fin tur.
Få blodet til at pumpe på din første dag på Inkastien. Turen er relativt nem og er god træning til de næste dages strabadser. Vi passerer brusende floder og små landsbyer, samtidig med at vi nyder den spektakulære udsigt. Dette er bare en smagsprøve på, hvad vi har i vente!
Anslået rejsetid: Ollantaytambo – KM 82 45 min
Anslået afstand og tidsbrug: Inca Trail KM82 – Wayllabamba Camp ca. 11 km, 5 – 6 timer

Lares Trek – Dag 3: Ollantaytambo – Cuncani

Vi rejser videre fra Ollantaytambo med bil til Lares Tow, her starter turen i et roligt tempo gennem Cuncani dalen. Vi går ca. 4 km for at nå til Chancachaca, hvor vi nyder en god frokost. Husk at hvile dig og drikke en masse vand, for allerede nu er du i ca. 3480 meter højde.
Vi fortsætter vandringen langs stenede bjergstier, og efter ca. 5 km er vi fremme i Cuncani landsbyen. Campen i nat er 3872 moh.
Anslået afstand og tidsbrug: Lares – Cuncani 9km, 4,5 time

Cusco Stay – dag 3: Ollantaytambo – Cusco

Når resten af gruppen har fordelt sig på Lares Trek og Inkastien, rejser vi tilbage til Cusco. På vejen kan vi køre ind forbi Maras Salt Mindes og Moray.
Efter ca. en times kørsel kommer vi til Morays arkæologiske område. Du kan vandre rundt i dette fantastiske område, som består af cirkulære terrasser og et sofistikeret vandingssystem, som ligger i 3500 meters højde. Lær mere om dette fascinerende områdes historie, før vi kører videre til Maras Salt Mines, hvor du kan se tusindvis af gamle saltbassiner. Lær mere om de forskellige varianter af salt, og prøv det verdensberømte lyserøde salt.
Anslået rejsetid: Ollantaytambo – Cusco 1,5 – 2 timer

Inca Trail – Dag 4: Wayllabamba Camp – Paqaymayo Camp

Vi starter tidligt ud på denne bratte stigning mod Warmiwañusca, der er bedre kendt som ”Den døde kvindes pas”. Dette er det højeste punkt på turen på 4198 moh. Forbered dig på intenst vejr enten i form af stegende hede eller kolde vinde. Gå stille og drik en masse vand undervejs, der er utrolige oplevelser, der venter på dig som belønning! De fleste ankommer til campen først på eftermiddagen, hvor du vil få god tid til at slappe af efter en hård dag.
Anslået afstand og tidsbrug: Wayllabamba Camp – Paqaymayo Camp ca. 12km, 6 – 7 timer

Lares Trek – Dag 4: Cuncani – Kuyoc

Vi starter tidligt om morgenen ved foden af Sicllaccasa Mountain og klatrer op i hele 4750 moh. Heroppe kan vi nyde en fantastisk udsigt over laguner og snedækkede Chicon Mountain. Når vi har nået det højeste punkt, fejrer vi det ved at gennemføre en ofring af kokablade til Andesguderne. Vi går så videre i ca. 2,2 km for at nyde endnu en fantastisk frokost og den virkelig utrolige udsigt. Efter frokost går vi videre ned i ca. 2,6 km til dagens overnatningssted, som ligger i nærheden af en bæk. I nat sover vi i en højde på 4114 moh.
Anslået afstand og tidsbrug: Cuncani – Kuyoc 17km, 9 timer

Cusco Stay – dag 4: Cusco

Vandring rundt i den gamle del af Cusco og besøg Choco museet. Udforsk også det lokale madmarked.

Inca Trail – Dag 5: Paqaymayo Camp – Winaywayna

Dagens første pas er Runquraqay i 3950 meters højde, hvor I på en god dag kan skimte det smukke og snedækkede Cordillera Vilcabamba i horisonten. Derefter vandrer vi gennem højtliggende skovområder på den næste behagelige stigning til dagens andet pas, hvor du også går forbi uberørte og originale Inkakonstruktioner. Det højeste punkt her er 3700 moh. På klare dage kan du få den helt utrolige udsigt mod Urubamba Valley.
I 3650 moh. kommer vi til ruinerne af Phuyupatamarca – byen over skyerne. Du kan vælge at slå lejr her, eller du kan gå 1,5 time mere og komme til Winawayna-ruinerne, som ligger i 2650 moh.
Estimerert afstand og tidsbrug: Paqaymayo Camp – Wiñaywayna 16km, 9 timer

Lares Trek – Dag 5: Kuyoc – Punta Carretera

Vi følger stien videre for at se typisk Andes flora og fauna, lamaer og alpakkaer. Vi går gennem Pumahuancadalen, møder det venlige Queschuafolk og udforsker nogle typiske ”Inca Storehouses” undervejs. Vandringen til Pumahuanca tager ca. 3-4 timer, og der venter dig en god frokost. Efter frokosten hopper vi ind i en bil, som kører os tilbage til Ollantaytambo for så at tage toget videre til Aguas Calientes.
Anslået afstand og tidsbrug: Kuyoc – Punta Carretera 10-11 km, 3,5 timer
Anslået rejsetid: Punta Carretera – Aguas Calientes 2 timer

Cusco Stay – dag 5: Cusco – Aguas Calientes

Vi kører i bil til Ollantaytambo, før vi hopper på bussen til Aguas Calientes. I dag kan du møde dem fra gruppen, som har gået Lares Trek.
Anslået rejsetid: Cusco – Aguas Calientes: 3,5 timer

Inca Trail – Dag 6: Winaywayna – Cusco
Machu Picchu

Machu Picchu

Så er det ud af fjerene! Den sidste dag på vandreturen starter allerede ca. Kl. 03:30, så vi kan få den smukke solopgang ved Sun Gate med. Her kan du nyde den utrolige udsigt over fantastiske Machu Picchu og det nærliggende område.
Vi går ned til ruinerne, hvor vi får en guidet tur samt en masse tid til at udforske området på egen hånd. Lær mere om Inti Mach’ay hulerne, Inti Watana, Soltemplet, Vandtemplet, Kondortemplet og Rummet med de tre vinduer. Tag dig tid til at slappe af, og mærk energien i området fra 1500-tallet, som nu er på både UNESCOS verdensarvsliste og er kåret til et af verdens syv nye vidundere. Har du tid tilovers, kan en valgfri aktivitet være at besøge Inca Bridge, som kun ligger 15 minutter herfra.
Efter en indholdsrig dag på et af de mest spektakulære steder på jorden, hopper vi på bussen, som kører os ned til Aguas Calientes, hvor vi møder vores rejseleder igen sammen med dem fra gruppen, der ikke har gået turen. Spis og slap lidt af, før vi tager toget tilbage igen til Cusco.
Anslået afstand og tidsbrug: Wiñaywayna – Machu Picchu 4km, 1,5 timer
Anslået rejsetid: Aguas Calientes – Cuzco: 3,5 – 4 timer

Lares Trek & Cusco Stay – Dag 6: Machu Picchu – Cusco
Machu Picchu

Machu Picchu

Så er det op! Machu Oicchu er bedst at opleve om morgenen, og når vi er fremme, venter der en spektakulær udsigt over fantastiske Machu Picchu og det omkringliggende område.
Du vil få en masse tid til at udforske området. Lær mere om Inti Mach’ay hulerne, Inti Watana, Soltemplet, Vandtemplet, Kondortemplet og Rummet med de tre vinduer. Tag dig tid til at slappe af, og mærk energien i området fra 1500-tallet, som nu er på både UNESCOS verdensarvsliste og er kåret til et af verdens syv nye vidundere. Har du tid tilovers, kan en valgfri aktivitet være at besøge Inca Bridge, som kun ligger 15 minutter herfra.
Efter en indholdsrig dag på et af de mest spektakulære steder på jorden, hopper vi på bussen, som kører os ned til Aguas Calientes, hvor vi møder vores rejseleder igen sammen samt dem fra gruppen, der ikke har gået turen. Spis og slap lidt af, før vi tager toget tilbage igen til Cusco.
Anslået rejsetid: Aguas Calientes – Cuzco: 3,5 – 4 timer

Dag 7: Cusco

Lokale mennesker og dyr

Lokale mennesker og dyr

 

Afrejse til valgfri tid. Vil du gerne udvide dit eventyr? Vi kan enten hjælpe dig med flere dage i Cusco, så du kan fordøje alle indtrykkene, eller vi kan hjælpe dig med at bestille et fly til hovedstaden Lima.

BilLEDER

Cusco

Ollantaytambo

Machu Picchu

Lares Trek

Lokale mennesker og dyr.

Mere information om turen

Rejsetype: Aktiv
Hvorfor nøjes med at se verden, når du kan cykle, vandre, ro eller en kombination af det hele? Active turene passer til dig, der godt kan lide at være aktiv.

Fysisk udfordring: Demanding
Nogle højtliggende ture eller mere anstrengende aktiviteter, men den passer som regel til de fleste rejsende, der er sunde og raske

Serviceniveau: Standard

  • Komfortable overnatningssteder i turistklasse
  • Kombination af offentlig og privat transport

Antal deltagere
Maks. 16, gennemsnitligt 12

Få hjælp til rejsen

Vores rejsekonsulenter hjælper dig gerne med inspiration, gode råd og planlægning af en rejse ud fra dine ønsker. Vi tror på at personlig rådgivning og udveksling af erfaringer er nøglen til at finde den rejse, der passer perfekt til dig.

Brug skemaet herunder eller tag direkte kontakt med en af vores rejsekonsulenter.

Vil du vide mer

Vil du vide mere om The Inca Trail?

Send os en forespørgsel, så tager vi kontakt til dig så hurtigt som mulig.

Sending

Steffen Gjødesen

Salgssupervisor
steffen@statravel.dk
Tlf. 86 20 45 26

Jonas Albæk

Salgschef
jonas@statravel.dk
Tlf. 86 20 45 21

Ohm Narasak Strobel

Rejsekonsulent
ohm@statravel.dk
Tlf. 86 20 45 25

Flere oplevelsesrejser i Sydamerika

Tjek andre spændende oplevelsesrejser i Sydamerika!

Explore Costa Rica

National Geographic oplevelsestur i Mellemamerika
14 dage – Pris fra kr. 14.300,-
Costa Rica er et lille land, men dette er ikke ensbetydende med, at det ikke kan byde på mange eventyr.

læs mere

Iconic Peru

National Geographic oplevelsestur i Sydamerika
14 dage – Pris fra kr. 19.200,-
Hvis du vil udfordre dig selv med at vandre Inca Trail eller lede efter eksotiske dyr i Amazonas, er denne to-ugers oplevelsestur gennem Peru perfekt til dig.

læs mere

Discover Brazil, Argentina & Chile

National Geographic oplevelsestur i Sydamerika
17 dage – Pris: fra 36 500 kr
Den sydligste del af Sydamerika byder på nogle af kontinentets mest livlige og spændende kulturer.

læs mere

Discover Patagonia

National Geographic Oplevelsestur i Sydamerika
Argentina og Chile – 14 dage – Pris: fra 28 800 kr
Nyd den farverige by Buenos Aires og afprøv dit dansetalent med en tango.

læs mere

Colombia – Lost City Trekking

Colombia – Lost City Trekking
Pris fra kr. 4.595,-
Alle drømmer om at besøge en region, før den bliver opdaget af den overvældende masseturisme. Hvis du tager med på denne vandretur, er der stor sandsynlighed for at få dette ønske opfyldt!

læs mere

Inca Trail Express til Machu Picchu

Oplevelsesture i Sydamerika
Pris fra kr. 4.575,-
Er du ude efter et lettere alternativ til den klassiske 4-dages vandretur? Eller er dit budget ved at være brugt op, men har stadig lyst til at opleve mere af de storslåede Andesbjerge? Så er dette turen til dig!

læs mere

Rio Surf Camp – Brasilien

Oplevelsesture i Sydamerika
Pris fra kr. 3470,-
Rio er kendt for sine hvide strande, men ikke langt fra bymidten finder du også nogle super fede surfsteder.

læs mere

Amazon Negro River Cruise

Oplevelsesture i Syd Amerika
Pris fra kr. 7.150,-
Vil du gerne trække dig tilbage og leve det fredelige liv? Giv dig selv den oplevelse om bord på en båd ned langs Amazonas floden, hvor du vil sejle henover de forskellige vandløb. Kom helt tæt på eksotiske fugle, krokodiller og landsbyer.

læs mere

Galapagos Camping Adventure

Oplevelsestur i Sydamerika
Pris fra kr. 11.550,-
Et besøg ved Galapagos handler ikke kun om at sejle rundt. Nu har du også mulighed for at campere her! Denne tur varer en uge, og kaster dig direkte ind i hjertet af Galapagos.

læs mere

Cartagena To Quito On A Shoestring

Oplevelsesrejse i Sydamerika
19 dage – fra kr. 15.995,- 
Colombia er en undervurderet rejsedestination, men med trygge, sociale og billige grupperejser, ønsker vi at ændre på denne opfattelse

læs mere

Amazon to the Andes

Oplevelsesture i Sydamerika
Pris fra kr. 15.395,-
Dette eventyr byder på en spændende kombination af naturlig charme og kontraster både i landskab, dyreliv og kultur

læs mere

Andean Discovery

Oplevelsesrejse i Sydamerika
21 dage – fra kr. 14.995,-
Tag oplevelsen i Andesbjergene til nye højder! Sammen med andre backpackere, der ikke er bange for at kaste sig ud i nye og spændende oplevelser.

læs mere

In Search of Iguassu

Oplevelsestur i Sydamerika
17 dage – fra kr. 16.950,-
Mød ligesindede rejsende på denne eventyrrejse, som starter i Buenos Aires, Argentina, og tager dig videre til Uruguay, hvor du kan prøve kræfter med hesteridning på en ægte ranch.

læs mere

Inca Discovery

Oplevelsestur Sydamerika
8 dage – fra kr. 9.950,-
Denne eventyrrejse er perfekt til dig, der gerne vil udforske områdets arkæologiske og kulturelle skatte på kort tid.

læs mere

Nyhedsbrev fra STA Travel

Vær den første til at modtage kampagnetilbud og eventyrlige rejsetips fra hele verden.

close-link