Vælg en side

Australien South to North - Melbourne to Darwin

Oplevelsesture i Australien

Australien South to North – Melbourne to Darwin

19 dage – Melbourne til Darwin

Man skal ikke nøjes med at opleve «Down Under» gennem en busrude. Hvis du ønsker at bevæge dig udenfor alfarveje, må du gøre tingene lidt anderledes – det er derfor vi har ændret transportmidlerne til tog, 4x4, bus og båd på denne tur.

Fra de brostensbelagte gader i charmerende Melbourne rejser vi videre gennem outbacken for at udforske mysteriet om Uluru. Følg din egen nysgerrighed langs de forladte veje, en indikator på, hvor øde Australien egentlig kan være.

Du vil bruge 18 dage på at udforske dette inspirerende lands mange muligheder samt naturlige skønheder

Rejsefakta

Pris fra kr. 17.700,- per person

Prisen inkluderer:

  • Hostel (10 nætter), swag camping (7 nætter), underjordisk hostel (1 nat)
  • 16 x morgenmad, 8 x frokost og 6 x aftensmad
  • Vandretur i regnskoven i Great Otway National Park
  • Besøg ved de 12 apostle
  • Aboriginal center
  • Tower Hill Reserve
  • Coorong National Park
  • Vinsmagning i Clare Valley
  • Minetur
  • Solnedgang med champagne ved Uluru.
  • Mala-vandretur rundt om Uluru og besøg ved kulturcentret
  • Vandretur ved Grampians National Park, Kata Tjuta, Kings Canyon
  • Krokodille-cruise
  • Besøg på Aboriginal kunst & håndværksmuseum
  • Udforsk Kakadu og Litchfield National Park
  • Al transport mellem destinationen og til/fra inkluderede aktiviteter

Prisen inkluderer ikke:

  • Fly t/r Danmark – Australien
  • Valgfrie aktiviteter
  • Evt. Visum
  • Rejseforsikring og vaccinationer
  • Drikkepenge til guider og chauffører

Højdepunkter:

  • Vinsmagning
  • Overnatning i underjordiske Coober Pedy
  • Uluru
  • Regnskov
  • Aboriginal kunst
  • Krokodiller
Kort: Australien South to North - Melbourne to Darwin

Klik på kortet for at se et større billede

Dagsprogram

Dag 1: Melbourne
Reisen starter i Melbourne

Rejsen starter i Melbourne

Ankomst når som helst. Der er ingen planlagte aktiviteter i dag, så tjek ind på hotellet og gå en tur rundt i byen. Ankommer du tidligt har du mulighed for at tage ind til byen for at opleve “Australiens kulturelle hovedstad”.
Venligst vær tilbage i god tid før gruppemødet. Her vil du møde rejselederen, samt de andre fra gruppen, og få information om din kommende oplevelsestur.

Dag 2: Melbourne – Port Campbell

Vi rejser videre tidligt om morgen i retning af Port Campbell. På vej dertil kører vi forbi de kendte surferbyer Torquay, Bells Beach og Lorne. Vi vil også stoppe ved Great Otway National Park for at gå en tur. Her vil vi traske langs kysten, og videre ind i skoven for at se flotte søer og enestående vandfald. I dag vil vi også se de verdensberømte Tolv Apostle og Loch Ard Gorge, der befinder sig langs The Great Ocean Road.

Anslået rejsetid: Melbourne – Port Campbell: 5 timer

 

Dag 3: Port Campbell – Halls Gap
Great Ocean Road

Great Ocean Road

Vi starter dagen med at besøge flere attraktioner langs Great Ocean Road, herunder The Arch og den temmeligt ødelagte London Bridge. Derefter vil vi besøge Tower Hill State Game Reserve for at få mulighed for at se de dyr, der kun eksisterer i Australien, såsom koalaer, kænguruer og emuer. Vi vil også besøge Aboriginals Cultural Centre, hvor vi vil lære mere om urfolket. Her vil du lære om historien, få mulighed for at blæse i Didgeridoo, kaste boomerang, samt smage på lokal mad som kænguru, emu eller krokodille. Vi afslutter dagen med en vandretur i Grampians National Park.
Anslået rejsetid: Port Campbell – Halls Gap: 4 timer

Dag 4: Halls Gap – Mount Gambier

Vi starter dagen tidligt med at udforske mere af Grampians National Park. Vi besøger de spektakulære Jaws of Death Balconies, hvor du vil få en smuk udsigt over det nærliggende område. Vær forsigtig ikke at læne dig for langt udover kanten! Derefter besøger vi Mackenzie Falls, det mest besøgte vandfald i nationalparken. Hen på eftermiddagen rejser vi videre til Mount Gambier, hvor vi vil overnatte i et gammelt engelsk fængsel, der er blevet renoveret. Hør om historien mens du går rundt i området.

Anslået rejsetid: Halls Gap – Mount Gambier: 4 timer

 

Dag 5: Mount Gambier – Adelaide
Victoria Square i Adelaide

Victoria Square i Adelaide

Vi gør et kort stop ved Blue Lake, en krater sø, der ligger i udkanten af Mount Gambier, før vi fortsætter mod Adelaide. På vejen rejser vi gennem Coorong National Park, som er kendt for sine mange sandbanker, laguner og kystvegetation, samt et meget varieret fugleliv. Hen på eftermiddagen ankommer vi til Adelaide.
Anslået rejsetid: Mount Gambier – Adelaide: 4 timer

Dag 6: Adelaide – Quorn

I dag vil vi rejse gennem vindistriktet Clare Valley og gøre stop på en lokal vingård, hvor der vil være vinsmagning og mulighed for at lære mere om vinproduktionen og historien om stedet. Prøv Riesling, den lokale favorit, foruden Cabernet Sauvignon og Shiraz. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Quorn, hvor vi vil tilbringe natten.

Anslået rejsetid: Adelaide – Quorn: 4 timer

 

Dag 7: Quorn – Beltana

Vi rejser videre til Wilpena Pound, hvor vi vil opleve det 800 år gamle amfiteater, der er gravet ud af bjerget i Flinders Ranges National Park. Vi besøger det gamle aboriginske kunstværk og lærer mere om historien og skikkene til Adnyamathanha-folket, der har boet her i mange, mange tusind år. Hold godt udkig efter emuer, kænguruer og – hvis du er heldig – den truede Rock Wallaby.

Anslået rejsetid: Quorn – Beltana: 1 time

 

Dag 8: Beltana – William Creek

Vi rejser videre langs Old Ghan Railway route, hvor vi kan se ruiner fra tidligere bosættere. Derefter besøger vi Lake Eyre, hvor du har mulighed for en dukkert i de varme kilder, samt tage en valgfri flyvetur over området.

Anslået rejsetid: Beltana – William Creek: 3 timer

 

Dag 9: William Creek – Coober Pedy

I dag bevæger vi os videre til den unikke mineby Coober Pedy, som er særligt kendt for sine udgravninger af opaler. Vi får her mulighed for at tage med på en guidet tur for at lære mere om minedriften, samt historien om stedet. Overnatningen vil være ligesom de lokale foretrækker det, i et underjordisk hostel, for at undgå den intense varme. En oplevelse for livet!

Anslået rejsetid: William Creek – Coober Pedy: 3 timer

 

Dag 10: Coober Pedy – Kings Creek

I dag krydser vi grænsen til Northern Territory, hvor Australiens mest ikoniske attraktion venter på os. I dag er vi klar til at nyde et glas med bobler, mens vi iagttager Uluru, der breder sig i de røde og orange farver fra solnedgangen. Fang øjeblikket med kameraet, før du læner dig tilbage og nyder solnedgangen. Helt magisk!

Anslået rejsetid: Coober Pedy – Uluru: 9 timer

 

Dag 11: Kings Creek – Uluru

Nyd en morgentur gennem Kings Canyon i Watarrka National Park før vi kører til Uluru.

Anslået rejsetid: Kings Creek – Uluru: 5 timer

 

Dag 12: Uluru
Solnedgang over Uluru. Foto: David Kirkland

Solnedgang over Uluru. Foto: David Kirkland

I dag står vi op før solopgang for at gennemføre Mala Walk, en gåtur, der tager os rundt ved foden af Uluru. Her vil vi lære mere om områdets historie og få indsigt i disse inspirerende og spektakulære sandstenskulpturer. Derefter har vi mulighed for at besøge et kulturelt center, hvor vi vil få et endnu bredere perspektiv på den aboriginske kultur og tilknytningen til stedet, samt få en introduktion til den fascinerende verden af Bush Tucker (urfolkets mad), plantemedicin og The Dreaming.

Dag 13: Kings Creek – Alice Springs

Før vi rejser videre til Alice Springs, tager vi en vandretur gennem kløfter og dale ved Kings Canyon i Watarrka National Park. Derefter rejser vi videre til Alice Springs via Erldunda. Natten tilbringes på et hostel centralt i Alice Springs.

Anslået rejsetid: Kings Creek – Alice Springs: 4 timer

 

Dag 14: Alice Springs
Utsikt over Alice Springs

Udsigt over Alice Springs

Dagen i dag er til fri disposition og du kan udforske Alice Springs på egen hånd.
Vi får nye deltagere til gruppen, som skal være sammen med os på den sidste del af turen.

Dag 15: Alice Springs – Daly Waters

Dette er dagen, hvor vi bliver vidner til hvor stort Northern Territory virkelig er. Hele dagen går med transport, men vi kommer til at stoppe undervejs. Vi kører nordpå via Devils Marbles- gigantiske granitsten, der er hellige for Aboriginerne. Dagen afsluttes ved Daly Waters og en drink på den lokale Outback pub.

Anslået rejsetid: Alice Springs – Daly Waters: 12 timer

 

Dag 16: Daly Waters – Katherine

Vi fortsætter nordpå med et stop ved Mataranka varme kilder, før vi slår lejr ved Katherine.

Anslået rejsetid: Daly Waters – Katherine: 4 timer

 

Dag 17: Katherine – Kakadu National Park

I dag starter vi tidligt på eventyret, som venter i Kakadu National Park. Tag badetøjet med for at bade i vandhuller og vandfald.

Kakadu National Park er en UNESCO verdensarve, med et meget rigt dyreliv. I området har du chancen for at se mere end 30 forskellige fuglearter og selvfølgelig verdens største bestand af saltvandskrokodiller. Husk kamera og myggespray til et fantastisk eventyr!

 

Anslået rejsetid: Katherine – Kakadu National Park: 4 timer

 

Dag 18: Kakadu National Park – Litchfield National Park
Ubirr i Kakadu National Park i Northern Territory. Foto: Johan Lolos

Ubirr i Kakadu National Park i Northern Territory. Foto: Johan Lolos

Efter vores besøg i nationalparken besøger vi Ubirr, et af Kakadus mest kendte stenkunstgallerier. Her vil vi se ældgamle stenmalerier fra flere tusind år tilbage, der forestiller eksempelvis fisk, skildpadder samt andet lokalt dyreliv.
Næste stop er ved Aboriginal Art and Craft Centre, hvor du vil lære mere om aboriginsk kunst og meningen bag det. I nat har du igen mulighed for at sove ude, enten under stjernehimlen, eller i telt.
Anslået rejsetid:

Kakadu National Park – Litchfield National Park: 4 timer

Dag 19: Litchfield National Park – Darwin

Vi deltager i en guidet tur i nationalparken, hvor vi vil se Buley, Florence og Tolmer Falls. Husk badetøj, for her har du muligheden for at køle ned. Derefter rejser vi videre til Buley Rockholes, forbi skoven af eukalyptustræer. Sidst på eftermiddagen bevæger vi os tilbage til Darwin hvor turen afsluttes.

Ønsker du at planlægge videre rejse kan din rejseleder hjælpe dig med dette når turen slutter.

Anslået rejsetid: Litchfield National Park – Darwin: 5 timer

 

Billeder og video

Great Ocean Road
Victoria Square i Adelaide
Solnedgang over Uluru. Foto: David Kirkland

Udsigt over Alice Springs

Ubirr i Kakadu National Park i Northern Territory. Foto: Johan Lolos

Mere information om turen

Rejsetype: 18-to-Thirtysomethings
Du er kun ung en gang. Turene er tempofyldte og pakket med spændende destinationer, der er velegnet til dig i alderen 18-39.

Fysisk udfordring: Average
Nogle ture indebærer lette vandreture, cykling, rafting eller kajakroning, foruden almindelige gåture.

Serviceniveau: Basic

Enkle og rene overnatningssteder og/eller gode campingpladser

Antal deltagere
Maks. 20, gennemsnitligt 16.

Få hjælp til rejsen

Vores rejsekonsulenter hjælper dig gerne med inspiration, gode råd og planlægning af en rejse ud fra dine ønsker. Vi tror på at personlig rådgivning og udveksling af erfaringer er nøglen til at finde den rejse, der passer perfekt til dig.

Brug skemaet herunder eller tag direkte kontakt med en af vores rejsekonsulenter.

Vil du vide mer

Vil du vide mere om Australia South to North - Melbourne to Darwin?

Send os en forespørgsel, så tager vi kontakt til dig så hurtigt som mulig.

Sending

Steffen Gjødesen

Rejsekonsulent
steffen@statravel.dk
Tlf. 86 20 45 26

Ohm Narasak Strobel

Rejsekonsulent
ohm@statravel.dk
Tlf. 86 20 45 25

Flere oplevelsesrejser i Australien

Tjek andre spændende oplevelsesrejser i Australien!

PADI Dykkerkurs – Australien

Oplevelsesture i Australien
Pris fra kr. 3.895,-
4 dages dykkerkursus passer perfekt til rejsende, der vil lære at dykke på kort tid, samt opleve en nat ombord på en båd, der ligger over Great Barrier Reef. Deep Sea Divers tilbyder dykkerkursus på alle niveauer i Cairns, Australien.

læs mere

5 Day Great Aussie – surferkursus

Oplevelsesture i Australien
Pris fra kr. 4.385,-
Denne oplevelsestur blev kåret til den bedste tur i New South Wales i 2008, 2009 og 2012. 5 dage fyldt med surfing, sol, fester, god mad og en hel gruppe fantastiske mennesker.

læs mere

3 Day Cool Dingo Fraser Island Tour

Oplevelsesture i Australien
Pris fra kr. 2.395,-
Vær med til at udforske fantastiske Fraser Island på kryds og tværs i løbet af denne 3-dags oplevelsestur. Øen kan i den grad beskrives som et paradis på jorden, med uendelige hvide sandstrande og krystalklart vand.

læs mere

3 Day Great Ocean Road and Grampians Tour

Oplevelsesture i Australien
Pris fra kr. 2.395,-
Great Ocean Road er en af Australiens flotteste kyststrækninger, der snor sig langs Victorias barske sydkyst. Undervejs passerer man surferstrande i verdensklasse, skjulte bugter og spidse klipper.

læs mere

Nytårsfejring i Sydney

Oplevelsesture i Australien
Pris fra kr. 6820,-
At fejre nytårsaften i Sydney er noget man ikke må gå glip af, det er jo kendt for at være en af de mest spektakulære fejringer i verden. Hvert år samles flere tusinde til en storslået fest omkring byens berømte havneområde.

læs mere