Vælg en side

Serengeti, Falls & Cape Town Adventure

Oplevelsesture i Afrika

Serengeti, Falls & Cape Town Adventure

Kenya, Tanzania, Malawi, Zambia, Botswana, Namibia og Sydafrika – 40 dage

Lad verdens højeste sandbanker imponere dig, læn dig tilbage i en udhulet mokoro-kano, mens du padler tværs over Okavango deltaet og mød de indfødte San-folk i Kalahariørkenen på denne episke oplevelsestur i Afrika. 

Rejs gennem næsten det halve af det afrikanske kontinent fra Kenyas hovedstad Nairobi til Cape Town på den sydlige spids af kontinentet. Sug nye kulturer til dig, oplev storslåede landskaber og livlige mennesker i syv af Afrikas mest spændende lande. 

Bussen vi kører rundt med byder på en spændende og billig måde at rejse på, så vi får den bedste mulighed for at opleve regionens dragende kombination af ødemark og pulserende byer, samtidig med at vi kan slå lejr under Afrikas betagende stjernehimmel. Du vil helt sikkert vende hjem fra denne tur med en dybere forståelse for dette fantastiske kontinent.  

Rejsefakta

Pris fra kr. 31.180,- per person 

Prisen inkluderer:

  • Standart hotel (4 nætter), fælles camping (vi tager alle del ide daglige gøremål, 30 nætter), guesthouse (2 nætter), bush camping (2 nætter) og hostel (1nat)
  • 38 morgenmad, 31 frokost og 27 aftensmad
  • Indgang til Fish River Canyon, Sossusvlei Dunes og Spitzkoppe
  • Indgang samt safari i Etosha, Serengeti National Park og Ngorongoro Crater
  • Guidet bytur i Swakopmund
  • Okavango Delta Bush Camping udflugt
  • Middag i lokale, traditionelle omgivelser
  • En aften på en lokal pub
  • Guidet tur på en krydderiplantage (Zanzibar)
  • 4 dages udflugt til Zanzibar
  • Al transport mellem destinationerne og til/fra inkluderede aktiviteter

Prisen inkluderer ikke:

  • Fly t/r Danmark – Kenya/Sydafrika
  • Måltider, der ikke er angivet
  • Valgfrie aktiviteter
  • Evt. visum
  • Rejseforsikring og rejsevaccinationer
  • Drikkepenge til guider og chauffører

Højdepunkter:

Tag på safari i Serengeti og Etosha, se Ngorongoro krateret, hvide sandstrande og turkisblå hav på Zanzibar, padle gennem Okavangodeltaet, møde San Bushmen i Kalahari ørkenen, bestige verdens højeste sandbanker, besøge 7 forskellige lande og nyd rigtig mange smukke solnedgange.

Kort: Serengeti, Falls & Cape Town Adventure

Klik på kortet for at se et større billede

Dagsprogram

Dag 1: Nairobi

I dag starter eventyret! Valgfrit ankomsttidspunkt. Ankommer du tidligt kan du bruge dagen på at udforske Nairobi, men venligst vær tilbage på hotellet før gruppemødet bliver afholdt. Her vil du møde de andre gruppedeltagere og rejselederen, der vil give dig info om den kommende tur. 

Dag 2: Nairobi – Arusha
Serengeti

Serengeti

Dagen i dag bliver en ren transportdag, hvor vi vender næsen mod Arusha i Tanzania. Er du klar til at få lidt mere blæk i dit pas? Anslået rejsetid: Nairobi – Arusha: 10 timer

Dag 3: Arusha – Serengeti National Park

Efter morgenmaden starter vi på vores 3 dages udflugt til Serengeti National Park og Ngorongoro-krateret, to af Afrikas absolut bedste safariområder. Serengeti betragtes af mange som den primære grund til at rejse til Afrika. Lad dit kamera op, medbring kikkerten og tag afsted på safari. Hold godt øje med zebraer, gnuer, løver, elefanter, bøfler, flodheste og mange andre fascinerende dyrearter.   

Serengeti er generelt mindre overfyldt end nogle af de tilsvarende områder i Kenya, så nyd naturen og de endeløse græssletter så godt du kan. Dette bliver et møde med Afrikas dyreliv på tæt hold! 

Anslået rejsetid: Arusha – Serengeti: 8 timer

Dag 4: Serengeti National Park – Ngorongoro
Ngorongoro-krateret er en av Afrikas beste safariarenaer

Ngorongoro-krateret er en af Afrikas bedste safariarenaer

Denne morgen kan du vælge imellem at tage med på endnu en safari eller tage på en valgfri tur med luftballon. Du vil svæve en god times tid henover Serengeti, mens du kan spejde ud over det rige dyreliv fra foroven. Når du er landet venter der en morgenmad med bobler. Om formiddagen kører vi videre til Ngorongoro Conservation Area, som er kendt for at være Afrikas bedste område til at spotte dyreliv, på grund af den konstante tilførsel af vand i kraterets bund. Udsigten fra kraterkanten er mildt sagt spektakulær, så hold øjnene åbne, når vi ankommer til vores camp om eftermiddagen.

Anslået rejsetid: Serengeti National Park – Ngorongoro: 5 timer

Dag 5: Ngorongoro – Marangu

Om morgenen begiver vi os ned i krateret for at se det rige dyreliv, dette område byder på. Hold øje med zebraer, gazeller, bøfler og vortesvin. I kraterets mose- og skovområder kan man finde næsehorn, elefanter, bavianer og aber. Hold kameraet klart i tilfælde af, at du får øje på løver eller enlige leoparder, der bevæger sig hen over savannen. Om formiddagen tager vi afsked med dette fantastiske område og vender næsen mod vores næste destination Marangu.  

Anslået rejsetid: Ngorongoro – Marangu: 8 timer

Dag 6: Marangu – Dar es Salaam

Hold udkig efter Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg, mens vi kører i retning af Dar es Salaam. Her skal vi tilbringe en nat, før vi rejser ud til paradis på jorden – Zanzibar! 

Anslået rejsetid: Overland truck Marangu – Dar es Salaam: 14 timer

Dag 7: Dar es Salaam – Nungwi

Vi hopper på færgen, som tager os til Zanzibar. Ved ankomst i Stone Town bliver vi transporteret til Nungwi på den nordlige del af øen, hvor hvide sandstrande, palmer og blåt hav venter os. 

Anslået rejsetid: Dar es Salaam – Nungwi: 3 timer

Dag 8: Nungwi
Nungwi

Nungwi

Dagen i dag er til fri disposition. Om du vil dykke, snorkle, slappe af på stranden eller måske spille en omgang volleyball med lokalbefolkningen, er op til dig! 

Dag 9: Nungwi – Stone Town
Stone Town

Stone Town

I dag vender vi tilbage til Stone Town. På vejen stopper vi ved en krydderiplantage, hvor vi kan tage med på en rundvisning. Et besøg på Zanzibar er ikke fuldendt før man har været på en krydderiplantage. Dine sanser bliver sat på overarbejde, når du får lov til at smage og lugte til diverse spændende krydderier, så som kardemomme, kanel, muskatnød, vaniljestang, citrongræs og andre eksotiske sorter. Det var også krydderiplantagerne, der startede den berygtede slavehandel, Zanzibar er kendt for. Tilbage i Stone Town er mulighederne mange. Byen er som en lille labyrint med sine mange smalle gader. Der er også mange butikker, der sælger tekstiler, souvenirs og andre typer håndværk. Hvis du er god kan du måske også finde barndomshjemmet til selveste Freddie Mercury, som boede her i sin tidlige barndom. En valgfri aktivitet vi kan anbefale, er at tage en guidet tur til kirken, som tidligere blev brugt som marked for slavehandel. Her vil du få et skræmmende indblik i, hvordan mennesker tidligere blev solgt og brugt som arbejdskraft. Om aftenen anbefales det at tage en tur til det lokale natmarked, hvor du kan smage på flere smagsfulde specialiteter.

Anslået rejsetid: Nungwi – Stone Town: 4 timer

Dag 10: Stone Town – Baobab Valley

Om morgenen tager vi færgen tilbage til fastlandet, før vi kører videre ind i landet til Baobab Valley. Her slår vi lejr ved bredden af Ruaha River, som ligger lige i udkanten af Udzwungwa Mountains National Park.

Anslået rejsetid: Stone Town – Baobab Valley: 8 timer

Dag 11: Baobab Valley

Dagen i dag bliver en ren transportdag, hvor vi fortsætter ind i landet mod Iringa. I dag har vi mulighed for at stoppe ved Iringa Craft Centre, hvor vi kan købe souvenirs fra lokale kunstnere, der lider af forskellige handicaps. 

Anslået rejsetid: Baobab Valley – Iringa: 5 timer

Dag 12: Iringa – Chitimba

I dag krydser vi grænsen til Malawi, før vi bevæger os ned mod den smukke Lake Malawi, også populært kaldt “The Lake Of Stars”, hvor vi skal tilbringe de næste dage to forskellige steder. Her har vi mulighed for at slappe ordentligt af. Svøm i det krystalklare vand, gå en tur langs den endeløse strand, eller du kan snorkle blandt tropiske fisk. Mulighederne er mange. I aften har vi mulighed for at tage på en lokal pub, hvor rejselederen giver den første omgang! 

Anslået rejsetid: Iringa – Chitimba: 9 timer

Dag 13: Chitimba – Kande Beach

Vi rejser videre til et andet smukt område ved søen, Kande Beach. Eftermiddagen i dag er til fri disposition. 

Anslået rejsetid: Chitimba – Kande Beach: 5 timer

Dag 14: Kande Beach

Dagen i dag er til fri disposition. Du kan tage med på en valgfri snorkeltur til en lille nærliggende ø, hvor der også er mulighed for at fiske eller springe fra klipper. Eller du kan tage med på en interessant og spændende tur til den nærliggende landsby for at opleve det lokale liv. Her vil du garanteret få nye venner! Hvis ikke dette frister kan du blot lade timerne gå mens du døser i solen. 

I aften deltager vi i en traditionel middag hos den lokale høvding, hvor der vil blive serveret lækker mad. Du vil sikkert heller ikke kunne undgå at få rystet kroppen til lokal dans i selskab med både store og små. 

Dag 15: Kande Beach – Senga Bay

Vi fortsætter langs søen inden vi ankommer til vores sidste stop, Senga Bay. Dette bliver vores sidste nat i Malawi.

Anslået rejsetid: Kande Beach – Senga Bay: 5 timer

Dag 16: Senga Bay – Chipata

I dag krydser vi grænsen til Zambia. Vores næste stop er Chipata, hovedstaden i den østlige provins. Chipata var tidligere kendt som Fort Jameson og er et poulært stop for rejsende, der skal videre til South Luangwa National Park. 

Anslået rejsetid: Senga Bay – Chipata: 4 timer

Dag 17: Chipata – Lusaka

Læn dig tilbage og nyd det zambiske landskab, mens vi bevæger os mod hovedstaden, Lusaka. Her skal vi bo på en privat gård 29 km udenfor Lusaka. Her kan du se både zebraer, bøfler og andre dyr, der befinder sig ved eller på gården. En anden mulighed er at slappe af ved poolen eller spille en omgang billard i baren.   

Anslået rejsetid: Chipata – Lusaka: 10 timer

Dag 18: Lusaka – Livingstone
Victoriafallene

Victoria vandfaldet

Vi fortsætter vores rejse på tvær af Zambia, før vi kommer til Livingstone og et af turens absolutte højdepunkter. Her er nemlig en af verdens mest spektakulære attraktioner – Victoria Falls. Vi ankommere om eftermiddagen, så et besøg til vandfaldet må sandsynligvis vente til i morgen.

Anslået rejsetid: Lusaka – Livingstone: 7 timer

Dag 19: Livingstone

Dagen i dag er til fri disposition. Livingstone er en perfekt base for både at se naturskønne områder og at deltage i nogle særdeles spektakulære oplevelser. 

Der er flere spændende aktiviteter at vælge imellem mens vi er her. For at se hele Victoria Falls anbefales det at tage en helikoptertur over området. Her kan du virkelig se hvor stort dette vandfald er.  

En anden spændende mulighed er at gå til selve vandfaldet. Victoria Falls er et af verdens vidundere og har et fald på 152,4 meter, hvilket gør, at det genererer vandbrus, der stiger mere end 396 meter op i luften. Med andre ord, uanset hvor du står, kan du ikke undgå at blive våd – meget våd! Hvis det ikke er nok at se på vandfaldet kan du ved lavvandssæsonen, bade enten i Devils Pool, eller Angels Armchair ved foden af vandfaldene. 

Du kan også hoppe på et flodcruise, der tager dig op ad Zambezi floden. Her kan du nyde snacks, drikkevarer, en livlig atmosfære og selvfølgelig den smukke solnedgang. Hvis du vil bruge floden til noget andet, kan du tage med på rafting. Zambezi floden betragtes af mange som en af de bedste rafting-floder i verden. Her vil du med sikkerhed mærke adrenalinen pumpe! 

For de mest hårdføre vil et bungee jump ved Victoria Falls utvivlsomt være toppen af kransekagen. Det buldrende brus fra vandfaldet vil med garanti overdøve dit skrig, når du er i frit fald over Zambezi. En oplevelse du sent vil glemme!   

Dag 20: Livingstone

Dagen i dag er til fri disposition. Brug dagen på det, du ikke nåede i går.

Dag 21: Livingstone

Dagen i dag er til fri disposition. Du kan eventuelt lave nogle af de aktiviteter du ikke nåede i går. 

Dag 22: Livingstone – Kasane

I dag går turen videre til Botswana. Vi krydser Zambezi med færge, før vi begiver os ind i landet mod Kasane. Her slår vi lejr lige uden for Chobe National Park. Om eftermiddagen har vi mulighed for at tage med på en valgfri safari eller tage på en cruise på Chobe River ved solnedgang. Her er der mulighed for at se flodheste, krokodiller og elefanter i deres naturlige habitat.  

Anslået rejsetid: Livingstone – Kasane: 3 timer

Dag 23: Kasane – Gweta

I dag rejser vi syd på fra Chobe National Park og videre til Gweta. Når regnen kommer til dette område frembringer det et pulserende liv af fisk og rejer. I det omkringliggende område er der også antiloper, der tiltrækker en bred vifte af rovdyr.  

Anslået rejsetid: Kasane – Gweta: 7 timer

Dag 24: Gweta – Maun

I dag rejser vi videre til Maun, hvor vi har mulighed for at tage med på en valgfri flyvetur over Okavango deltaet. Her kan vi få et spektakulært fugleperspektiv over det område vi bevæger os ind i i morgen. 

Anslået rejsetid: Gweta – Maun: 5 timer

Dag 25: Maun – Okavango Delta
Mokoro-kanoer i Okavango

Mokoro-kanoer i Okavango

Vi efterlader det meste af vores bagage i Maun, før vi påbegynder vores spændende udflugt ind i deltaet. Vi hopper ombord på Mokoro kanoerne, et traditionelt transportmiddel lavet af en udhulet træstamme. Disse vil tage os dybt ind i verdens største indlandsdelta. Efter et par timer ankommer vi til vores camp for natten. Her kan vi opleve alt fra safari til kanoture til udkig efter fugle. Om aftenen kan vi nyde den storslåede stjernehimmel og, ikke mindst, få en øl og synge sange med lokalbefolkningen rundt om bålet.

Anslået rejsetid: Maun – Okavango Delta: 2 timer

Dag 26: Okavango Delta – Ghanzi

Om morgenen rejser vi ud af deltaet, før vi fortsætter mod den vestlige del af Botswana, til hjertet af Kalahariørkenen. Her får vi et indblik i, hvordan den lokale San-stamme har tilpasset sig dette ret ugæstfri område, vi befinder os i. Her har vi mulighed for at lære fascinerende overlevelsesteknikker af de indfødte, samt deltage i en valgfri vandretur i ørkenen. 

Anslået rejsetid: Okavango Delta – Ghanz: 9 timer

Dag 27: Ghanzi – Windhoek

Dagen i dag bliver en ren transportdag, når vi bevæger os over grænsen til Windhoek, hovedstaden i Namibia. Eftermiddagen er til fri disposition, hvis man ønsker at udforske byen nærmere. 

Anslået rejsetid: Ghanzi – Windhoek: 8 timer

Dag 28: Windhoek – Etosha National Park
Ørkenelefanter i Nord-Namibia

Ørkenelefanter i det nordlige Namibia

I dag rejser vi videre fra hovedstaden til et af Namibias mest spektakulære områder, Etosha National Park. Her har vi mulighed for at se et meget varieret dyreliv. Mere end 100 forskellige arter holder til i Etosha, herunder løver, elefanter, giraffer, gnuer, zebraer, hyæner og det truede sorte næsehorn. Der er også et fantastisk fugleliv, så lad kameraet op og gør dig klar til safari. Hvis du har lyst, kan du tilmed komme på en valgfri aften/nattesafari – mildest talt, en spektakulær oplevelse!

Anslået rejsetid: Windhoek – Etosha National Park: 6 timer

Dag 29: Etosha National Park

Vi tilbringer endnu en dag på safari i denne smukke nationalpark. 

Dag 30: Etosha National Park – Damaraland

Vi tager på en morgensafari, før vi begiver os videre ud på vejen til vores næste destination. Vi rejser gennem smukke ørkenlandskaber mod Skeleton Coast, før vi ankommer til vores camp i eftermiddag. 

Anslået rejsetid: Etosha National Park – Damaraland: 8 timer

Dag 31: Damaraland – Spitzkoppe
Spitzkoppe

Spitzkoppe

Vi rejser videre gennem det endeløse ørkenlandskab i Namibia, før vi ankommer til granitbjerget Spitzkoppe. Her har du mulighed for at gå på opdagelse i området sammen med de andre i gruppen. Glem ikke at få et glimt af den fantastiske stjernehimmel over området!

Anslået rejsetid: Damaraland – Spitzkoppe: 8 timer

Dag 32: Spitzkoppe – Swakopmund

Vi rejser videre gennem ørkenen, før vi ankommer til Swakopmund, kystbyen der er omgivet af ørken på alle sider. Her kan vi udforske de små gader og den lokale kultur på en guidet tur. Vi vil lære mere om byens historie, arkitekturen i området, samt andre forhold, der gør at vi får en større forståelse for denne by. Vi har mulighed for at besøge kvinderne fra den etniske gruppe Herero udover, at vi skal mødes med en kvinde, der vil give os en «click» lektion i det lokale Daman sprog. Til sidst kan vi tage på pub, hvor vi har mulighed for at smage den lokale delikatesse, kaldt «Shebeen», der består af Mopani orme ledsaget af en lokal drink.  

Anslået rejsetid: Spitzkoppe – Swakopmund: 7 timer

Dag 33: Swakopmund

Swakopmund er en af adrenalinhovedstæderne i Afrika. Dagen i dag er til fri disposition. Om du ønsker at slappe af eller at få et adrenalinkick, er op til dig. Det er i hvert fald sikkert, at du har mange spændende alternativer at vælge imellem. 

Du kan tage med på en guidet tur ind i ørkenen, hvor en ekspert vil vise dig, hvordan man overlever i disse øde og ugæstfri omgivelser. Hav kameraet klart og hold godt øje med dyreliv! 

En anden mulighed er at leje en ATV og ræse over sandbankerne. Dette er en god blanding af adrenalinkick og naturoplevelser. At leje et sandboard er også et populært alternativ. Her har du mulighed for at kaste dig ned af sandklitterne, enten med hovedet først, eller stående som en ægte surfer.  

En sidste mulighed er at springe i faldskærm. Her vil du få en smuk udsigt over ørkenen, som stækker sig så langt øjet rækker, før du lander på stranden. En virkelig storslået oplevelse!   

Dag 34: Swakopmund – Namib Desert

Vi rejser videre fra Swakopmund, før vi ankommer til campen om eftermiddagen. Her skal vi bo på en privat gård i udkanten af ørkenen. Her har vi mulighed for at tage med på en valgfri guidet tur med en lokal ekspert som vil fortælle om ørkenens mange mysterier. 

Vi vil også gøre et stop ved Sesriem Canyon, en lille dal i området. Her løber Tsauchab floden gennem én gang hvert femte til tiende år. Dette har været med til at skabe de nærliggende saltområder ved Sossusvlei.  

Anslået rejsetid: Swakopmund – Namib Desert: 7 timer

Dag 35: Namib Desert
Namib Desert

Namib Desert

Vi rejser tidligt til vores camp ved Sossusvlei, hvor de tårnhøje sandbanker udgør selve indgangsporten til Nabib Desert. Her vil du virkelig føle, at du er midt i ingenmandsland. Eftermiddagen kan bruges til at udforske dette vidunderlige bizarre område. Du har også mulighed for at bestige Dune 45 senere på dagen. Får du kæmpet dig op i tide, vil du blive belønnet med en fantastisk solnedgang, hvor ørkenen virkelig kommer til live!

Anslået rejsetid: Namib Desert – Sossusvlei: 2 timer

Dag 36: Namib Desert – Fish River Canyon

Vi rejser videre til Fish River Canyon, den største dal i Afrika, og den næststørste i verden. Vi tilbringer lidt tid her for at suge indtrykkene til os fra dette majestætiske område, og desuden få den fantastiske solnedgang med fra kanten af dalen. Vi har desværre ikke mulighed for at bevæge os ned i dalen. 

Anslået rejsetid: Namib Desert – Fish River Canyon: 9 timer

Dag 37: Fish River Canyon – Orange River

I dag krydser vi grænsen til vores sidste land, Sydafrika. Vi slår lejr ved flodbredden til Orange River. Om eftermiddagen har du mulighed for at tage en svømmetur, slappe af, eller endda tage med på en kanotur på floden. 

Anslået rejsetid: Fish River Canyon – Orange River: 5 timer

Dag 38: Orange River – Cederberg

Vi rejser videre mod syd gennem Western Cape til Cederberg Mountains, hvor vi slår lejr på en lokal gård. Udforsk området, smag på lokal vin eller læn dig blot tilbage og nyd det dramatiske landskab.

Anslået rejsetid: Overland Truck Orange River – Cederberg: 6 timer

Dag 39: Cederberg – Cape Town
Cape Town med Table Mountain i bakgrunnen

Cape Town med Table Mountain i baggrunden

I dag ankommer vi til Cape Town, vores sidste destination på denne fantastiske oplevelsestur. I denne pulserende by er der en masse forskelligt at foretage sig. Besøg Robben Island, Table Mountain eller Victoria & Albert Waterfront.

Anslået rejsetid: Cederberg – Cape Town: 5 timer

Dag 40: Cape Town

Turen afsluttes i dag. Tidspunkt for afrejse er valgfrit. Hvis du ønsker at udvide eventyret, kan din rejseleder hjælpe dig med at planlægge videre på turen. 

Billeder

Sjiraff i Serengeti.

De mægtige Victoria Falls på grænsen mellem Zambia og Zimbabwe.

Kano i Okavango Delta.
Beach shack på Zanzibar.
Sanddyner i Namibia.

Mere information om turen

Rejsetype: 18-to-Thirtysomethings
Du er kun ung en gang. Turene er tempofyldte og pakket med spændende destinationer, der er velegnet til dig i alderen 18-39. 

Fysisk udfordring: Average
Nogle ture indebærer lette vandreture, cykling, rafting eller kajakroning, foruden almindelige gåture.  

    Serviceniveau: Camping

    Camping de fleste nætter med nogle få hotelophold. Billig offentlig- og privattransport 

Antal deltagere
Maks 16. gennemsnitligt 12.

Få hjælp til rejsen

Vores rejsekonsulenter hjælper dig gerne med inspiration, gode råd og planlægning af en rejse ud fra dine ønsker. Vi tror på at personlig rådgivning og udveksling af erfaringer er nøglen til at finde den rejse, der passer perfekt til dig.

Brug skemaet herunder eller tag direkte kontakt med en af vores rejsekonsulenter.

Vil du vide mer

Vil du vide mere om Serengeti, Falls & Cape Town Adventure?

Send os en forespørgsel, så tager vi kontakt til dig så hurtigt som mulig.

Sending

Ohm Narasak Strobel

Rejsekonsulent
ohm@statravel.dk
Tlf. 86 20 45 25

Flere oplevelsesrejser i Afrika

Tjek andre spændende oplevelsesrejser i Afrika!

Safari i Kenya og Tanzania

Safari i Kenya og Tanzania

National Geographic oplevelsestur i Afrika
13 dage – Pris fra kr. 39.900,-
Det er de færreste oplevelser, der kan måle sig med oplevelsen af at se ’de fem store’, også kendt som «the Big Five».

læs mere
Rwanda og Uganda – Gorillaernes rige

Rwanda og Uganda – Gorillaernes rige

National Geographic oplevelsestur i Afrika.
12 dage – Pris fra kr. 39.950 kr
Gennem Rwanda og Ugandas skove går vi på udkig efter gorillaer, chimpanser, guldmarekatte (aber) og andet dyreliv.

læs mere
Madagaskars højdepunkter

Madagaskars højdepunkter

Oplevelsestur i Afrika
14 dage – Pris: fra 12.600 kr
Fantastiske Madagaskar, med sit helt unikke dyre- og planteliv, kan ikke sammenlignes med meget andet. Her kan man opleve søde lemurer, mægtige baobabtræer og farverige kamæleoner.

læs mere
Mystiske Etiopien

Mystiske Etiopien

National Geographic Journeys oplevelsesrejse i Afrika
10 dage – Pris: fra 18.900 kr
Udforsk det dramatiske landskab og den kulturelle mangfoldighed på denne spændende 10-dages oplevelsestur.

læs mere
Kruger to Cape Town

Kruger to Cape Town

Oplevelsesture i Afrika
Pris fra kr. 8.495,-
Oplev Sydafrikas fantastiske højdepunkter på denne eventyrlige oplevelsesrejse

læs mere
18 days South Africa Tour

18 days South Africa Tour

18 days South Africa Tour
Pris fra kr. 14.195,-
Sydafrika er en smeltedigel af imponerende landskab, spændende dyreliv og mangfoldig kultur, alt toppet med et friskt og behageligt klima. Disse elementer gør Sydafrika til et land, man bare må besøge!

læs mere
Mount Kilimanjaro Trek

Mount Kilimanjaro Trek

Oplevelsesture i Afrika
Pris fra kr. 17.500,-
Indtag Afrikas højeste bjerg fra den nordlige del af bjerget. Følg Rongai Route på vej op, før vi bevæger os ned ad den populære Marangu Route, hvor vi kommer til at gå gennem flere forskellige klimazoner, hvorfra alle kan få en smuk udsigt.

læs mere
Culture & Wildlife of Uganda & Rwanda

Culture & Wildlife of Uganda & Rwanda

Oplevelsesture i Afrika
Pris fra kr. 19.245,-
Både Uganda og Rwanda er som en skattekiste, hvad angår spændende oplevelser, specielt efter, at turismen er blomstret påny i regionen.

læs mere
Botswana & Falls Adventure

Botswana & Falls Adventure

Oplevelsesture i Afrika
Pris fra kr. 7.300,-
Denne oplevelsestur tilbyder et fantastisk afrikansk eventyr på blot 8 dage. Indtag det mangfoldige dyreliv og naturen i Zambia, Botswana og Sydafrika under forskellige game drives og andre frivillige aktiviteter.

læs mere
12 Day Uganda Tour

12 Day Uganda Tour

Oplevelsesture i Afrika
Pris fra kr. 13.825,-
“Afrikas Perle” – Uganda byder på en unik vifte af dyreliv, smuk natur og venlige mennesker. På denne oplevelsestur skal vi på vandretur i urskoven på udkig efter gorillaer og chimpanser.

læs mere
Cape Town to the Serengeti

Cape Town to the Serengeti

Oplevelsesture i Afrika
Pris fra kr. 33.100,-
Lad dig fascinere og betage af verdens højeste sandbanker. Læn dig tilbage i de udhulede mokoro-kanoer mens du padler tværs over Okavango Deltaet, og mød de indfødte San-folk i Kalahariørkenen på denne episke tur i Afrika.

læs mere
24 Day Southern Circle Tour

24 Day Southern Circle Tour

Oplevelsesture i Afrika
Pris fra kr. 16.365,-
Dette er oplevelsesturen for de, som ønsker at opleve højdepunkterne i det sydlige Afrika samt bekvemmelighederne ved at flyve ind og ud af Johannesburg.

læs mere
East Africa Overland

East Africa Overland

Oplevelsesture i Afrika
Pris fra kr. 29.995,-
Vi rejser gennem Østafrika på denne spændende oplevelsestur, fra det uforglemmelige dyreliv i Uganda til de gyldne strande på Zanzibar.

læs mere
Kenya & Uganda Gorilla Adventure

Kenya & Uganda Gorilla Adventure

Oplevelsesture i Afrika
Pris fra kr. 19.245,-
Mød bjerggorillaer og andet storslået dyreliv på denne 2-ugers overland oplevelsestur. Kig efter chimpanser i Kalinzu Forest og tag med erfarne guider når vi rejser dybt ind i de ugandiske skove i søgen efter de truede bjerggorillaer.

læs mere
Cape & Dunes Overland

Cape & Dunes Overland

Oplevelsesture i Afrika
Pris fra kr. 9.235,-
Rejs gennem det fantastiske ørkenlandskab samt byer, hvor du kan opleve de mange skatte Sydafrika og Namibia kan tilbyde på dette 2 ugers eventyr.

læs mere
5 day Kruger Park Tour

5 day Kruger Park Tour

Oplevelsesture i Afrika
Pris fra kr. 4750,-
Mpumalanga er et område med store kontraster. I vest grænser det op til tårnhøje, frodige skove, krystalklare vandløb og vandfald, der hamrer ned, før det bevæger sig ned til det flade Lowveldområdet – et af de frodigste områder i verden.

læs mere