Vælg en side

EXPLORE INDIA & NEPAL

National Geographic oplevelsestur i Asien

EXPLORE INDIA & NEPAL

Fra Delhi til Kathmandu – 17 dage

I løbet af 17 fantastiske dage kan du opleve Nordindiens berømte Golden Triangle, samt få et større kendskab til det centrale af Nepals spændende kultur.

Udforsk Taj Mahal, oplev Rajasthans ikoniske farver, tilbring en nat på et buddhistisk kloster og mød nogle af de modige kvinder fra SASANE. SASANE er et uddannelsesprogram, der underviser tidligere ofre for menneskehandel til at blive advokatassistenter.

Turen omfatter komfortable overnatningssteder, ledsaget af en dygtig engelsktalende rejseleder og egner sig til de fleste.

Det er også muligt at deltage på en kortere version af denne tur:

Dag 1-8 (kun Indien): Fra 7.200 kr per person.
Dag 9-17 (kun Nepal): Fra 11.900 kr per person.

Kontakt os for mere information, hvis du er interesseret i en af disse ture.

Explore India & Nepal

Rejsefakta

Pris fra kr. 19.900,- per person i dobbeltværelse.

Kontakt os for priser i enkeltværelse.

Prisen inkluderer:

  • Hotel (14 nætter), Heritage Hotel (1 nat), Monastery Guesthouse (1 nat)
  • 16 morgenmad, 4 frokkost, 5 aftensmad
  • Transfer ved ankomst
  • Guidet tur i Old Delhi, Kathmandu, Bhaktapur og Patan Durbar Square
  • Udflugt til Taj Mahal, Baby Taj og Agra Fort
  • Utflugt til Fatehpur Sikri og Abhaneri step wells
  • Besøg Swayambhunath
  • Guidet vandretur og Jeepsafari i Chitwan National Park
  • Bådtur på Pokhara Lake og vandretur til World Peace Pagoda
  • Indenrigsfly
  • Al transport til/fra destinationer og inkluderede aktiviteter.

Eksklusivt med National Geographic Journeys:

  • Sang ved solopgang i Neydo Kloster
  • Overnatning i et buddhistisk kloster
  • Demonstration af gammel, traditionel vævning
  • Indblik i den lokale kultur
  • Besøg hos SASANE
  • Besøg til en lokal landsby
  • Møde en lokal historiker

Højdepunkter:

  • Taj Mahal
  • Vandre i Delhis gyder sammen med tidligere gadebørn
  • Chitwan Nationalpark
  • Demonstration af gammel, traditionel vævning
  • Lær at lave nepalesiske Momos (dumplings)

Prisen inkluderer ikke:

  • Fly t/r Danmark – India/Nepal
  • Måltider, der ikke er angivet i rejseplanen
  • Valgfrie aktiviteter
  • Evt. visum
  • Rejseforsikring og rejsevaccinationer
  • Drikkepenge til guider og chauffører

Dagsprogram

Dag 1: Delhi

Rejsen starter i Delhi. Transfer fra lufthavnen til hotellet er inkluderet og foregår med Women on Wheels, et projekt, støttet af G Adventures. Der er ingen planlagte aktiviteter denne dag. Om aftenen vil du møde din guide samt resten af gruppen.

Dag 2: Delhi – Agra

Start dagen med at vandre gennem Delhis små gyder sammen med en udvalgt guide fra «New Delhi Streetkids Project», en organisation, støttet af G Adventures. Som tidligere gadebarn kan din lokale guide give dig mere dybdegående information om, hvordan livet på gaden er. Senere går vi på opdagelse i Old Delhi sammen med vores gruppeleder, før vi, om eftermiddagen, kører videre til Agra.

Anslået rejsetid: Delhi – Agra 3-4 timer

Dag 3: Agra

Vi tilbringer dagen med at opleve Agras højdepunkter, så som Taj Mahal, Agra Fort og Baby Taj. Her har du en gylden mulighed for at sætte flueben ved endnu en oplevelse på din Bucket List, nemlig et besøg ved Taj Mahal. Taj Mahal er et af verdens syv vidundere, hvis ikoniske arkitektur desuden er synonymt med Mogulriget. Det blev bygget af Kejser Shah Jehan som et bevis på hans kærlighed til sin kone, Mumtaz Mahal. Dette storslåede marmormausoleum tiltrækker hver dag besøgende fra hele verden.

Når vi har udforsket Taj Mahal tager vi turen til Agra Fort, hvor vi vil få en guidet rundvisning. Paladset er bygget i rød sandsten og hvid marmor. Ligesom Taj Mahal stammer dette mesterværk også fra Mogulriget. Et af de vigtigste slag, under det indiske oprør i 1857, fandt sted ved denne fæstning.

Til sidst besøger vi Baby Taj, der minder lidt om et stort smykkeskrin. Baby Taj blev bygget før Taj Mahal, af Dronning Nur Jahan, for hendes far, Mirza Ghiyas Beg.

Dag 4: Agra – Jaipur

I dag kører vi til den «lyserøde by», Jaipur. På vejen kører vi ind igennem de forladte Mogul byer Fatehpur Sikri og Abhaneri. Sidstnævnte har en af Indiens største og dybeste stepwells (trappebrønde).

Anslået rejsetid: Agra – Jaipur 5-6 timer

Dag 5: Jaipur

Jaipur er hovedstaden i Rajasthan og er en af de mest betydningsfulde byer i Indien, hvad angår kulturhistorie. Vi tager turen til Amber Fort, hvor du kan opleve en blanding af hinduistisk og muslimsk arkitektur. Du vil også opleve City Palace og Hawa Mahal (Palace of the Winds), samt høre en historiker fortælle om spiritualitet, sociale skikke og traditioner i Indien.

Er du interesseret i Bollywood eller indiske film? Tag turen til Raj Mandir Kino og få fornøjelsen af en ægte Bollywoodfilm. Atmosfæren, energien og ikke mindst lydniveauet her skal simpelthen bare opleves!

Dag 6: Jaipur – Sawarda

Vi kører til landsbyen Sawarda, hvor vi i aften skal bo på et «heritage home». Når vi udforsker denne by, er det næsten som at rejse tilbage i tiden. Her vil vi møde gamle, unge, lærere og tillidsrepræsentanter. Samtalerne mellem indbyggerne drejer sig om alt fra, hvordan urbanisering påvirker livet i landsbyen, til fordele og ulemper ved informationsteknologi og modernisering, samt traditionelle skikke.

Landsbyen ligger ca. 60 km udenfor Jaipur og har smukke templer, dedikeret til forskellige religioner, herunder et unikt Sikh tempel.

Anslået rejsetid: Jaipur – Sawarda 1 time

Dag 7: Sawarda – Delhi

I dag kører vi tilabage til Delhi. Hvis du ønsker det, kan jeres guide anbefale forskellige restauranter til aftenens middag. Nogle fra gruppen har sidste aften i dag, så en afskedsmiddag for dem ville da ikke være en dårlig ide?

Anslået rejsetid: Sawarda – Delhi 6 timer

Dag 8: Delhi – Kathmandu

Kathmandu venter, så hop på flyet, du er fremme før du aner det! Tilbring eventuelt dagen med at lære denne smukke by at kende. Om aftenen er der et velkomstmøde for de nye deltagere. Og senere afslutter vi dagen med en fælles middag, En velsmagende, kulinarisk 6-retters middagsoplevelse på Krishnarpan er i vente. Denne restaurant serverer fantastisk god, lokal mad!

Dag 9: Kathmandu

I dag skal vi udforske Kathmandu! Dagen starter med et besøg ved Boudhanath Stupa, en af verdens største buddhistiske helligdomme, samt den kongelige by Bhaktapur. Derefter går vi til «Sisterhood of Survivers», hvor vi kan lære at lave nepalesiske Momos (dumplings). Nyd en autentisk lokal frokost samt et foredrag, fortalt af en af kvinderne, der er blevet advokatassistent gennem SASANE. I løbet af dagen vil vi også besøge Chhing Lhome. Dette sted er i tæt samarbejde med National Geographic om bevaringen af gamle vævetraditioner i den Øvre Mustang region, gennem «Himalaya Indigenous Society».

Dag 10: Kathmandu – Pharping

Hvis du ønsker det kan du starte dagen med en flyvetur over Mount Everest! Senere vil vi udforske Patan Durbar Square, før vi kører til Pharping for en unik overnatning i et buddhistisk kloster. Lær mere om livet her fra de lokale munke. Vi får også mulighed for at deltage i en privat messe og bøn. Når nu du er her, hvorfor ikke meditere med munkene eller gå en tur rundt i den nærliggende landsby?

Dag 11: Pharping – Kurintar

I dag skal vi tidligt op! Du vil ikke gå glip af solopgangen fra klosteret, mens munkene er i gang med deres morgenrutiner i baggrunden. Derefter kører vi til Kurintar, hvor vi, til fods, finder dagens overnatningssted. Her vil vi bo i en afsidesliggende lodge på bredden af Trishuli floden. Slap af ved poolen eller gå en tur i det omkringliggende område.

Dag 12: Kurintar - Chitwan National Park

Vi kører videre til Chitwan Nationalpark, der er på UNESCO’s verdensarvsliste. Her skal vi bo på en lodge, beliggende på bredden af Rapti floden. Efter frokost er det afsted på safari for at kigge efter dyreliv. Her transporteres vi med traditionelle både langs floden. Vi tilbringer to nætter i nationalparken, hvor både kulturelle oplevelser og spændende dyreliv vil fylde dagene med uforglemmelige minder.

Dag 13: Chitwan National Park

Udforsk Chitwan Nationalpark og landsbyerne, der omgiver den. Dagens aktiviteter kan omfatte alt fra en tur til landsbyen, en bådtur, en vandretur i den smukke natur eller en jeepsafari i parken på jagt efter spændende dyr som næsehorn, leoparder, vilde elefanter, bjørne, aber og krokodiller. Hvis vi er heldige kan vi også få et glimt af den bengalske tiger. Om aftenen vil vi opleve en Tharu, et kulturelt danseshow, opført af lokale landsbybeboere.

Dag 14: Chitwan National Park – Phokara

Smukke Pokhara venter med en fantastisk udsigt over Himalaya! Pokhara ligger ved den tidligere handelsrute mellem Indien og Tibet. Selv i dag kan man se muldyr transportere varer fra fjerntliggende områder i Himalaya. Denne fortryllende by har adskillige smukke søer og byder på spektakulær panoramaudsigt over Himalaya. Guiden vil tage os med på en kort byvandring for at få bedre kendskab til denne fantastiske by. Han vil også kunne give os tips til gode restauranter i området.

Dag 15: Pokhara

I dag står vi tidligt op for at opleve den smukke solopgang og udsigt fra Sarangkot. Derefter tager vi på en bådtur på Phewa Lake, før vi vandrer til World Peach Pagoda. Efterfølgende besøger vi en tibetansk flygtningelejr for at lære mere om dette specielle samfund. Endeligt besøger vi et fotogalleri, før vi nyder en lækker lokal frokost. Om eftermiddagen har du mulighed for at prøve paragliding, hvis du har lyst.

Dag 16: Pokhara – Kathmandu

I dag rejser vi tilbage til hovedstaden, Kathmandu. Tilbring eftermiddagen til at udforske alt, denne spændende by har at byde på.

Dag 17: Kathmandu

Turen slutter i dag. Afrejse til valgfri tid, men glem ikke at tjekke ud af hotellet inden kl. 12.

Billeder

Explore India & Nepal

Explore India & Nepal.

Explore India & Nepal.

Explore India & Nepal.

Explore India & Nepal.

Explore India & Nepal.

Explore India & Nepal.

Mere information

Rejsetype: National Geographic Journeys
Turen byder på adskillige eventyr, unik adgang til lokale oplevelser, en masse frihed og garanti på god komfort.

Fysisk udfordring: Average
Nogle ture indebærer lette vandreture, cykling, rafting eller kajaksejlads, foruden almindelige gåture.

Serviceniveau: Upgraded

  • Superior værelse med opgraderede faciliteter
  • Privat transport
  • Adskillige inkluderede måltider og aktiviteter

Antal deltagere:
Maks. 16, gennemsnitligt 10

Aldersgruppe:
Skal være fyldt 12 år

Få hjælp til rejsen

Vores rejsekonsulenter hjælper dig gerne med inspiration, gode råd og planlægning af en rejse ud fra dine ønsker. Vi tror på at personlig rådgivning og udveksling af erfaringer er nøglen til at finde den rejse, der passer perfekt til dig.

Brug skemaet herunder eller tag direkte kontakt med en af vores rejsekonsulenter.

Vil du vide mer

Vil du vide mere om Explore India & Nepal?

Send os en forespørgsel, så tager vi kontakt til dig så hurtigt som mulig.

Sending

Steffen Gjødesen

Salgssupervisor
steffen@statravel.dk
Tlf. 86 20 45 26

Jonas Albæk

Salgschef
jonas@statravel.dk
Tlf. 86 20 45 21

Ohm Narasak Strobel

Rejsekonsulent
ohm@statravel.dk
Tlf. 86 20 45 25

Flere oplevelsesrejser med National Geographic Journeys

Tjek ut andre oplevelsesture med National Geographic Journeys!

Safari i Kenya og Tanzania

National Geographic oplevelsestur i Afrika
13 dage – Pris fra kr. 39.900,-
Det er de færreste oplevelser, der kan måle sig med oplevelsen af at se ’de fem store’, også kendt som «the Big Five».

læs mere

Explore Costa Rica

National Geographic oplevelsestur i Mellemamerika
14 dage – Pris fra kr. 14.300,-
Costa Rica er et lille land, men dette er ikke ensbetydende med, at det ikke kan byde på mange eventyr.

læs mere

Hjertet af Myanmar

National Geographic oplevelsestur i Asien.
12 dage – Pris fra kr. 18.500,-
Dette 12-dages eventyr tager dig med til landet med de gyldne pagoder.

læs mere

Iconic Peru

National Geographic oplevelsestur i Sydamerika
14 dage – Pris fra kr. 19.200,-
Hvis du vil udfordre dig selv med at vandre Inca Trail eller lede efter eksotiske dyr i Amazonas, er denne to-ugers oplevelsestur gennem Peru perfekt til dig.

læs mere

Nyhedsbrev fra STA Travel

Vær den første til at modtage kampagnetilbud og eventyrlige rejsetips fra hele verden.

close-link