Vælg en side

Topp 20 pakketips

Inspiration og rejsetips

Er du nogensinde begyndt at pakke til en længere rejse, men endt med bare at stirre på kufferten eller rygsækken og overvejet, hvordan du nogensinde skal få den lukket? Måske det er fordi den er fyldt med unødvendige ting? Ja, vi kender problemet.

For at kunne hjælpe dig med at sortere ud i, hvad der er nødvendigt og hvad der er unødvendigt at medbringe, har vi sammensat en lille liste over ting du ikke bør rejse uden. Den er ikke rangeret efter vigtighed, og for guds skyld, lad være med at prioritere vådservietter før dit pas.

Sig farvel til den stressfremkaldende pakningsmetode, og sig i stedet hej til en bagage, som ikke vejer for meget, men er fyldt med ting du faktisk har behov for på rejsen.

 

1. Vådservietter

Det kan være, at du synes vådservietter er gammeldags eller kun til børn, men stol på os – når du er ude at rejse, er vådservietter meget anvendelige. Du kan bruge det til at rengøre diverse ting, tørre sved af panden, eller et godt alternativ når du ikke har adgang til et bad.

2. Kamera

Dette burde måske være nummer et, men som sagt, dette er ikke rangeret efter vigtighed. Udover at du vil kunne dele alle dine oplevelser på Facebook, Instagram, eller andre sociale medier du bruger, vil du også være den som kommer hjem og gør alle misundelige med dine rejsebilleder. Hvorfor ikke dele dine billeder med os, så bliver dit billede måske vist på vores online platforme. Send dit bidrag til info@statravel.dk eller brug #statraveldenmark

3. Rabatkort

Er du studerende eller ung under 31 år kan du købe ISIC- og YTH-kort. De fungerer som rabatkort på flybilletter rundt i hele verden. Brug desuden kortene til at købe guidebøger, mad og transport til særlige priser. Se også efter turistkort i de byer du besøger, hvem ved – måske får du også noget gratis der.

4. Rejseforsikring

Ja, vi ved det godt, det er ganske kedeligt. Men det er til gengæld også meget vigtigt, og du kan ikke rejse uden! Få ikke din tur ødelagt af, at du selv må betale for noget som en rejseforsikring havde klaret for dig. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring, som har fornuftige priser for unge under 35 år og som tilmed dækker for diverse fysiske aktiviteter på din rejse.

Del dine billeder med os

Hvorfor ikke dele dine billeder med os, så bliver dit billede måske vist på vores online platforme. Send dit bidrag til info@statravel.dk eller brug #statraveldenmark

5. Pas

Du kommer ikke langt uden dit pas. Før du bestiller rejsen er det vigtigt at tjekke udløbsdatoen. De fleste lande kræver visum og der kræves desuden også (som regel) at dit pas er gyldigt i mindst seks måneder efter hjemrejse. Mange lande kræver også, at du har flere ledige sider i passet, da visum kan tage meget plads i passet. Medbring gerne en kopi af dit pas og andre vigtige dokumenter. En elektronisk version gemt på e-mail kan også være en god ide. Husk at dobbelttjekke visumregler til landene, du skal besøge.

6. Førstehjælpsudstyr

Hovedpine på turen kan hurtigt opstå, men lad det ikke ødelægge de næste dages eskapader. Hovedpinetabletter er altid godt at medbringe på rejsen. Plaster, forbinding, desinficerende gel og sårrensende spray er heller ikke dumt at have med på turen. Spørg gerne på apoteket, hvad de anbefaler at medbringe. Og glem ikke vaccinationer, da mange lande anbefaler og/eller kræver diverse vacciner.

7. Rejseadapter

Du ankommer et nyt sted og mobilen viser, at der kun er lidt strøm tilbage, men du har ikke det rette stik. Undgå dette ved at have en adapter med dig, som passer til alle verdensdele.

 

8. Lagen sovepose

Når man rejser på budget vælger man ikke altid hostel efter standard, men nærmere fordi det er billigt. Det hænder, at den billige pris går udover renligheden. I sådanne tilfælde er det perfekt med din private lagenpose, så du gør dit til at undgå ækle bedbugs, der sommetider gemmer sig i lagnerne på diverse budget hostels. Er du på safari og låner en sovepose, er det altid dejligt at have sin egen lagenpose inde i soveposen.

9. Internationalt sim-kort

Skal du opholde dig længe i et land, så anbefaler vi at købe et godt gammeldags kontantkort. Her får du bedre lokale priser end med et dansk sim-kort. Så slipper du for at frygte for, hvordan telefonregningen ser ud, når du kommer hjem. Husk at Wi-Fi ikke er lige udbredt overalt og til tider koster en del ekstra. Har du et lokalt sim-kort kan du fixe det meste uden at det koster det hvide ud af øjnene.

10. Ørepropper

Den som opfandt ørepropper har højest sandsynlig haft mange nætter på et hostel. Ørepropper er små, men helt fantastiske, og ganske nødvendige for at få en god nattesøvn på et hostel. De er også ganske brugbare, når du skal sove på tog, bus eller fly.

11. Kondomer

Ung, fri og single?! Beskyt dig, så slipper du får ubehagelige overraskelser.

12. Smarttelefon

Kan man klare sig uden? Wi-Fi, kort, musik og opdatere vennerne med en Snaps. Bare husk at slå roaming på telefonen fra, så du undgår uventede regninger når du kommer hjem. Se også punkt 9.

13. Hovedtelefoner

Nu vi taler om musik, så glem ikke hovedtelefoner! De fungerer også godt om natten på et hostel.

14. Hængelås

Glem ikke at have en hængelås med – og måske endda en kædelås. De fleste hostels har en safety-boks hvor du kan låse dine værdigenstande inde, men medbring gerne din egen hængelås til din rygsæk. Med en kædelås kan du låse din bagage fast til et hegn når du venter på bussen, eller i køen til nattoget.

15. Halstørklæde

Nej, nu mener vi ikke et tykt uldhalstørklæde, men derimod et stort, let sjal/tørklæde. Det vil Ikke kun være godt til de kolde aftener, men det kan også fungere som et strandhåndklæde. Eller beskytte mod chokket fra de 30 varmegrader udenfor, til den noget koldere aircondition, du møder i butikker, busser og tog.

16. Visum

Endnu en kedelig ting, men glem det ikke.

Det er ikke morsomt at måtte blive tilbage i lufthavnen og vinke farvel til flyet, fordi du ikke har visum til ankomstlandet. Brug hjemmesiden til Udenrigsministeriet og læs mere om indrejseregler til de forskellige lande, du skal besøge. Vær ude i god tid, da mange visumansøgninger kan tage lang tid.

 

17. Toiletpapir

Ikke noget vi tænker på her i Danmark, men du kan ikke tage dette som en selvfølge i alle lande. Specielt når du rejser rundt i Asien eller Latinamerika. Nu vi allerede er inde på toiletvaner – er du begyndt at øve dig på squatting? Mange offentlige toiletter mangler toiletsæder eller er blot et hul i jorden, men bare rolig – du vænner dig hurtigt til det.

 

18. Nakkepude og sovemaske

Dette er noget du skal have for at sove godt på bus, tog eller fly. Som backpacker bruger du mange timer på at rejse, så det er vigtig at sidde godt. Mange er lysfølsomme og har svært ved at sove når det er lyst, så her er sovemaske jo genialt.

19. Dagbog og skrivegrej

Mange har planer om at skrive blog, men det er ikke altid lige let at finde internet og hvem ved hvor meget du glemmer undervejs. Så tag fat i pen og papir og få din tanker ned på den gammeldags måde. Ikke meget slår følelsen af at ligge på en øde strand og skrive om alt det man har oplevet undervejs.

20. Insektspray og myggenet

Ingen kan lide kløe og slet ikke at være fuld af røde pletter på kroppen grundet insektbid. Selv om du egentlig ikke er populær hos myggene, er det altid godt at tage sine forhåndsregler og bruge myggespray. Invester også i et myggenet – specielt ved rejser i malariaområder. Medbring gerne tape, så du let kan fæste myggenettet til overalt.

Flere inspirationsartikler

Nyhedsbrev fra STA Travel

Vær den første til at modtage kampagnetilbud og eventyrlige rejsetips fra hele verden.

close-link