Vælg en side

western australia

Destinationer

western australia

Western Australia dækker over næsten en tredjedel af Australiens areal, og udgør dermed den største delstat.

De fleste bor i delstatshovedstaden Perth, mens resten bor spredt rundt omkring i staten, hvor man som oftest lever af miner, kvæg og turisme. Perth er Australiens mest solrige by og et perfekt udgangspunkt for at opleve alt, hvad Western Australia har at byde på.

Broome er kendt som Australiens «perlehovedatad», og lige udenfor byen ligger den 22 kilometer lange Cable Beach, der med sit lækre hvide sand og turkise vand udgør en perfekt feriedestination. Kimberly, der ligger i det nordvestlige område af Western Australia, huser en række specielle kløfter og klippeformationer, heriblandt Bungle Bungle.

 

Top 10 oplevelser i Western Australia:

 

  1. Snorkling med hvalhajer – mellem april og juli kan du snorkle med verdens største fiskeart. En oplevelse, der bestemt skal afprøves!
  2. Monkey Mia – her svømmer vilde delfiner helt ind til stranden to gange om dagen
  3. The Pinnacles– lige ved det Indiske Ocean finder du The Pinnacles. Her er tusindvis af kalkstenssøjler i forskellige højder og former, nogle af dem op til tre meter høje. The Pinnacles opstod for mere end 300 millioner år siden, da sandet stadig lå under havoverfladen.
  4. Ningaloo Reef – alle har hørt om The Great Barrier Reef, men her har du koralrevet, der næsten overgår det. Her kan du svømme med djævlerokker, se sjældne skildpadder, pukkelhvaler, delfiner og tropiske fisk.
  5. Kimberley – et område med uberørt vildmark og en fantastisk natur
  6. Margaret River – et frodigt område med mange fantastiske surfersteder.
  7. Karijini National Park – hvis du er ude efter eventyr, finder du med garanti på noget at lave her. Denne nationalpark har massive kløfter, krystalklare klippebassiner og vandfald.
  8. Rottnest Island – her kan du møde den verdensberømte quokka, der kun findes i Western Australia. Men Rottnest Island byder også på 63 fantastiske strande og mange koralrev og vrag, hvilket gør stedet til et eventyr for alle.
  9. Staircase to the Moon – lidt sæsonbegrænset, men er du i Western Australia mellem marts og oktober, er dette noget for dig. Når der er ekstremt lavvande, skaber fuldmånen en smuk optisk illusion af trapper, der stiger helt op til månen. Et fantastisk syn.
  10. Cable Beach – en strand der strækker sig over hele 22 kilometer, og som byder på spektakulære solnedgange over det Indiske Ocean. Som om det ikke var nok, kan du også ride på kamelryg ind i solnedgangen.

Billeder

vores rejser i Western Australia

Herunder finder du en blanding af alle vores rejsetyper, hvor Western Australia enten udgør det hele eller dele af rejseruten.
Kontakt os, hvis du vil vide mere om turene!

Roadtrip i Australien

Se vores forslag til din næste roadtrip
For mange backpackere er den ultimative oplevelse at rejse gennem Australien på egen hånd.

Kilometerpas

Buspas i Australien
Pris fra kr. 895,-
Ønsker du at rejse rundt i Australien, men ved ikke hvor længe eller i hvilken retning? Så er kilometerpasset noget for dig.

Nyhedsbrev fra STA Travel

Vær den første til at modtage kampagnetilbud og eventyrlige rejsetips fra hele verden.

close-link